Find Your Next Job
Socialpædagogisk Center Søger Pædagog Eller Omsorgshjælper
Posted on July 20, 2026
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vi søger en pædagog eller omsorgshjælper som har lysten til at arbejde specialiseret og samtidig være en del af et dedikeret team.
Hos os bliver du en del af en dedikeret og stabil medarbejdergruppe, som hver dag gør en forskel for borgerne. Vi lægger vægt på, at både borgere og medarbejdere trives og at faglighed, nærvær, refleksion og humor går hånd i hånd i hverdagen.
- Vi holder til på Orionvej 60 – Orions Bælte
- Har plads til 12 borgere, i alderen 21-62 år
- Et specialiseret helhedstilbud indenfor Prader Willi syndrom, som rummer både botilbud og aktivitets- og samværstilbud.
Alle borgere bor i egne lejligheder, med tilknyttet fællesarealer. Vi har vores eget køkkenpersonale, som varetager al forberedelse omkring borgernes måltider.
Målgruppen og kerneopgaven
Borgerne på Orions Bælte lever med Prader-Willi Syndrom (PWS) og har behov for:
- Meningsfuld struktur og visuel støtte i hverdagen
- Forudsigelighed og genkendelighed
- Motivation, tillid og stabile relationer
- Fokus på fysiske- og rogivende aktiviteter, sundhed og regulering af nervesystemet
Vi arbejder med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvor KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) er med til at danne rammen for vores daglige praksis. Alle medarbejdere uddannes i KRAP, så vi arbejder med et fælles fagligt sprog og metodisk fundament.
Vi arbejder ud fra, at trygge relationer skabes gennem kendskab og nysgerrighed, og er fundamentet for udvikling. Alle borgere har brug for, at vi møder dem med ro, tydelighed og nærvær – særligt når de selv er i ubalance. Derfor siger vi, at vi "låner vores nervesystem ud": Vi bruger vores egen ro og stabilitet til at skabe tryghed, som borgerne kan spejle sig i. Det er i relationen og kendskabet, vi gør den største forskel.
Borgerne har en udviklingshæmning og kognitive udfordringer inden for bl.a. adfærd, fleksibilitet, overblik og impulskontrol. Arbejdet kan indebære håndtering af udadreagerende adfærd, hvorfor det er vigtigt, at du kan bevare roen og arbejde relationsorienteret i pressede situationer.
Borgernes sundhed har stor betydning i hverdagen, og derfor arbejder vi målrettet med sundhedsfremme, trivsel og forebyggelse. Der kan i arbejdet indgå personlig pleje samt sundhedsfaglige opgaver.
Vi søger dig, der:
- Enten er pædagog eller omsorgshjælper
- Er rolig, reflekteret og nærværende – også i pressede situationer
- Kan skabe kontakt, tillid og kommunikation gennem meningsfuld struktur, leg og anerkendelse
- Har lyst til at arbejde med visuel støtte, fysiske- og rogivende aktiviteter
- Kan få øje på de små udviklingsskridt i processen
- Vægter fagligt fællesskab, dialog og stabilitet i personalegruppen
- Har interesse i eller kendskab til KRAP og Low arousal
Vi tilbyder:
- En fast stilling i et specialiseret og udviklende tilbud
- Grundig introduktion og KRAP-uddannelse
- En arbejdsplads med høj faglighed, hvor du bliver bakket op og bliver en vigtig del af fællesskabet
- Mulighed for sparring og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Arbejdstid pr. uge 30-37 timer. Arbejdstiden kan ligge i både dag, aften og rådighedsvagter samt hver anden (lige) weekend.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Danvar Francis på telefon 6137 4295 (træffes dog først fra d. 10/8)
Ansøgningsfrist den 23. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. august 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!