Find Your Next Job
Socialrådgiver Søges Til Barselsvikariat På Aarhus Universitetshospital
Posted on Sept. 7, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du lyst til at være en del af en engageret tværfaglig kollegagruppe, hvor gode patientforløb og et godt arbejdsmiljø er i fokus?
Skolebørn Team 2, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Skejby søger en socialrådgiver-vikar til vores ambulatorie.
Stillingen er fuld tid og til besættelse fra d. 1. januar 2027 eller snarest derefter og 1 år frem.
Mødetiden er som udgangspunkt kl. 8.00-15.30, men der er mulighed for fleksibilitet.
Børne – og ungdomspsykiatrien er et hastigt voksende område med stort politisk fokus og stigende efterspørgsel på udredning og behandling.
Psykiatrisk klinik for skolebørn Team 2 udreder og behandler børn i alderen 8-13 år og består af 2 klinikker med fælles ledelse, hvoraf den ene klinik ligger i Gødstrup og den anden i Skejby.
Team 2 har omkring 70 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.
Som socialrådgiver i Team 2 vil man være den ene af to socialrådgivere, der samarbejder tæt og har en høj grad af fælles opgaveløsning og fordeling.
Vores ene socialrådgiver skal på barsel, derfor får vi nu en ledig stilling på 1 år.
Som socialrådgiver i BUA har man særlig fokus på afdækning af de sociale-, familiemæssige- og pædagogiske aspekter, der har betydning for barnets psykiatriske symptomer. Din opgave bliver således, i samarbejde med de øvrige faggrupper, at se helheden i barnets sociale problemstilling.
Socialrådgiveren har en vigtig rolle i at formidle barnets støttebehov i forhold til de psykiatriske diagnoser til primær regi på baggrund af udredningsforløbet og med udgangspunkt i relevant lovgivning. I forbindelse med udredning og behandling, kan der være behov for etablering af tæt kontakt til andre myndigheder med henblik på at få etableret relevant støtte. Dette kan f.eks. være i form af underretninger, telefonisk kontakt, netværksmøder, statusattester m.m.
Som socialrådgiver i Team 2 vil du have en vigtig rolle som koordinator og tovholder i behandlingsforløbene for børn med komplekse psykiatriske og eller familiemæssige problemstillinger, men alle patienter har en behandler i psykolog-, læge- eller sygeplejerskefaggruppen.
Socialrådgiveren i psykiatrien har ikke myndighed til at iværksætte støtte via Barnets lov.
Desuden yder socialrådgiverne råd og vejledning til kolleger i både Skejby og Gødstrup i forhold til socialfaglige og lovgivningsmæssige spørgsmål.
Som vikar vil du skulle varetage dele af opgaverne afhængig af dine komptencer.
Kvalifikationer
- bredt kendskab til relevant lovgivning samt støtteforanstaltninger
- minimum 3 års erfaring fra myndighed eller anden erfaring fra forvaltningen
- evne og lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde
- gode koordineringsevner og evnen til at samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere
- stærke formuleringsevner mundtligt og skriftligt
- helhedsorienteret tilgang til den enkelte familie, såvel mono- som tværfagligt.
Vi tilbyder
- et spændende og udfordrende vikariat blandt dygtige, erfarne kolleger i et tværfagligt team
- et højt fagligt niveau
- ledelsesmæssigt fokus på det gode arbejdsmiljø og ressourcer
- supervision mentorordning ved erfaren socialrådgiver.
-
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til socialrådgiver Mette Thomasen på tlf. 2381 8546 eller ledende overlæge Tine Mejer på tlf. 2367 3620.
Du kan desuden læse mere i funktionsbeskrivelsen Funktionsbeskrivelse socialrådgiver i BUA.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfristen er d. 25. oktober 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler d. 3. november 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinje.
Alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer og, afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere også kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. Dele af vores sikkerhedsmæssige foranstaltninger går på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, såsom tværgående alarmhold, og løses derfor i fællesskab med medarbejdere fra voksenpsykiatriske afdelinger.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside Klik her for at se hjemmesiden.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!