Find Your Next Job
Socialrådgiver Til Modtagelse I Faxe Kommune
Posted on March 31, 2026
- D85, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vi søger dygtig og fagligt engageret Socialrådgiver til vores Modtagelse i Faxe Kommune
Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i Faxe Kommune? Er du glad for faglige udfordringer og har du mod på at være med i vores ambitiøse udviklingsplan, så er det dig vi søger!
Vi tilbyder en fast stilling, hvor du er vikar for kollega, som går på barsel og efterfølgende tilbydes du en stilling som børne- og ungerådgiver i et andet team. Det planlægger vi selvfølgelig i god tid.
Modtagelsen består af 5 børne- og ungerådgivere 1 studentermedhjælp og 1 nyansat daglig leder. Vi er et team i udvikling med store ambitioner i forhold til at sikre fokus på sikker håndtering af familiernes første møde med myndighedsområdet.
Vi er et erfarent team med høj faglighed og sikkerhed i opgaveløsningen. Vi prioriterer tryghed og faglig sparring højt. Vi er et fællesskab som prioriterer det sociale, og griner ofte sammen. Det betyder at vi bl.a. drikker en kop formiddagskaffe og spiser fælles frokost. Teamtrivsel er vigtig for os, da det smitter af på vores arbejde, vi har derfor en uformel tone, skør humor og en ærlig omgangstone.
Vi har en fornuftig normering og tid til at løse vores opgaver.
Vi tilbyder struktureret introprogram for nyansatte kolleger. Vi har gode erfaringer med ansættelse af både nyuddannede og rådgivere med erfaring, det vigtigste for os er motivationen for vores område.
Vi har fokus på børneinddragelse, helhedsorienterede løsninger og tværfagligt samarbejde. Vores opgave er at sikre, professionel håndtering af underretninger og hurtig handling i det indledende sagsforløb for børn og unge i alderen fra 0 til 18 år.
Vi holder til i Haslev og er tættere på end du tror. Det tager 45 min-1 time at komme hertil fra Hovedstadsområdet i bil og tog og ca. det samme fra Lolland.
Arbejdsopgaverne består primært af:
- 24 timers vurdering af underretninger.
- Borgermøder og inddragende børnesamtaler.
- Kontakt til skoler, dagtilbud og andre myndigheder.
- Udarbejdelse af screeninger
- Faglige vurderinger i forhold til afdækninger. Selve afdækningen udarbejdes af de øvrige teams.
- Udarbejdelse af afgørelser om Børnefaglige undersøgelser. Den børnefaglige undersøgelse udarbejdes af de øvrige teams.
Vi arbejder med DUBU, ICS og LØFT.
Opgaverne er alsidige, og ingen dage er ens.
Vi forventer:
- At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- Kendskab til vurdering af underretninger, viden om børn der udsættes for seksuelle overgreb og vold, er en fordel.
- At du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og familier
- At du arbejder målrettet med børneinddragelse og helhedsorienterede løsninger for familierne.
- At du er en god formidler både skriftligt og mundtligt.
- At du kan prioritere dine arbejdsopgaver, og arbejde systematisk og reflekteret.
- At du er villig til at indgå i et robust arbejdsfællesskab og kan håndtere en travl hverdag.
- At du bidrager med godt humør og en positiv indstilling til fællesskabet
Vi kan tilbyde:
- Et team med erfarne børn- og ungerådgivere, hvor fælles ambitioner om en høj faglighed, kvalitet og helhedsorienterede løsninger er centrale.
- En afdeling med fokus på metodeudvikling og pt. er fokus på kombinationen ICS og LØFT, hvor der kompetenceudvikles massivt på tværs af centeret.
- Faglig sparring og systematisk introduktion.
- Ledelse tæt på og ved siden af.
- Juridisk sparring.
- Ekstern supervision.
- Et omsorgsfuldt og udviklende miljø med plads til den enkelte og fokus på fællesskabet
- Et afvekslende job med mulighed for hjemmearbejde og flextid.
- Mulighed for at præge et team i udvikling.
Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du kontakte konstitueret afdelingsleder for Modtagelsen, Steen Bager på telefon 2341 0426 eller medarbejder Michael Guldager
tlf. 4046 4456. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe inden du søger. Giv et kald. Så får vi det til at ske!
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Børne og straffeattest indhentes inden ansættelse.
Ansøgningsfrist
Søndag den 19. april 2026
Ansættelsessamtaler
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 23. april 2026.
Om jobbet
StillingsbetegnelseSocialrådgiver til Modtagelse i Faxe Kommune
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!