Find Your Next Job

Socialrådgivere Til Vores Børnehandicapteam I Faxe Kommune

Posted on Feb. 9, 2026

  • D85, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Socialrådgivere Til Vores Børnehandicapteam I Faxe Kommune job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vi søger dygtige og fagligt engagerede Socialrådgivere til vores Børnehandicapteam i Faxe Kommune

Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i Faxe Kommune? Er du glad for faglige udfordringer og har du mod på at være med i vores ambitiøse udviklings- og genopretningsplan, så er det dig vi søger!

Børnehandicapteamet består af 12 børn- og ungerådgivere, 1 administrativ medarbejder og 1 leder, som sammen arbejder for at skabe en struktureret faglig ramme. Derudover har vi tilknyttet en jurist. Vi er et team i udvikling med store ambitioner i forhold til at sikre fokus på helhedsløsninger for børnene og deres forældre - og en stabil og rettidig drift.

Vi er et team, hvor vi prioriterer tryghed og hvor faglig sparring prioriteres højt.

Vi er et fællesskab som prioriterer det sociale, og griner ofte sammen. Det betyder at vi prioriterer en kop formiddagskaffe og fælles frokost. Teamtrivsel er vigtig for os, da det smitter af på vores arbejde, vi har derfor en uformel tone, skør humor og en ærlig omgangstone. Vi er en skøn blanding af rådgivere, som har været i teamet i mange år og rådgivere som er nye i faget. Vi har en flot normering med max 25 børn på en fuldtids stilling og vi tilbyder struktureret introprogram for nyansatte kolleger. Vi har gode erfaringer med ansættelse af både nyuddannede og rådgivere med erfaring, det vigtigste for os er motivationen for vores område.

Vi har fokus på borgerinddragelse, helhedsorienterede løsninger og tværfagligt samarbejde, der kan bidrage til at skabe forandringer for børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, så er det dig vi mangler i vores team. Vores opgave er at sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelse i alderen fra 0 til 18 år, opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Vi holder til i Haslev og er tættere på end du tror. Det tager 45 min-1 time at komme hertil fra Hovedstadsområdet i bil og tog og ca. det samme fra lolland.

Arbejdsopgaverne består primært af:

  • Råd og vejledning samt behandling af ansøgninger jf. Barnets Lov § 86, 87 og 90
  • Borgermøder, netværksmøder og interne møder
  • De vigtige inddragelsessamtaler med børn og unge med funktionsnedsættelser.
  • Udarbejdelse af screeninger
  • Udarbejdelse af afdækninger og få børnefaglige undersøgelser.
  • Behandling af ansøgninger om hjemmetræning samt tilsyn mm.
  • Opfølgning på bevillinger og foranstaltninger
  • Tilsyn med anbragte børn og unge
  • Vi arbejder med DUBU og ICS
  • Altså myndighedsudøvelse

Opgaverne er alsidige, og består ikke kun i beregninger af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Vi forventer:

  • At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler eller har anden relevant uddannelse.
  • Kendskab til handicapkompenserende bestemmelser er en fordel.
  • At du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og familier
  • At du arbejder målrettet med børneinddragelse og helhedsorienterede løsninger for familierne.
  • At du er en god formidler både skriftligt og mundtligt
  • At du kan prioritere dine arbejdsopgaver, og arbejde systematisk og reflekteret
  • At du er villig til at indgå i et robust arbejdsfællesskab og kan håndtere en travl hverdag.
  • At du bidrager med godt humør og en positiv indstilling til fællesskabet

Vi kan tilbyde:

  • En afdeling med erfarne og nye børn- og ungerådgivere, hvor fælles ambitioner om en høj faglighed, kvalitet og helhedsorienterede løsninger er centrale.
  • En afdeling med fokus på metodeudvikling og pt. er fokus på kombinationen ICS og LØFT, hvor der kompetenceudvikles massivt på tværs af centeret.
  • Faglig sparring og systematisk introduktion.
  • Ledelse tæt på og ved siden af.
  • Juridisk sparring.
  • Ekstern supervision
  • Et omsorgsfuldt og udviklende miljø med plads til den enkelte og fokus på fællesskabet
  • Et afvekslende job med mulighed for hjemmearbejde og flextid
  • Mulighed for at præge et team i rivende udvikling.

Der er som udgangspunkt tale om faste stillinger på 37 timer om ugen. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du kontakte konstitueret afdelingsleder for Handicapteamet, Steen Bager på telefon 2341 0426. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe inden du søger. Giv et kald. Så får vi det til at ske!

Løn og ansættelsesvilkår:

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Børne og straffeattest indhentes inden ansættelse.

Ansøgningsfrist
Søndag den 22.2.26

Ansættelsessamtaler
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende og senest torsdag den 26.2.26


Om jobbet

Stillingsbetegnelse
Socialrådgivere til vores Børnehandicapteam i Faxe Kommune
Afdeling
Børn & Unge
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
22-02-2026
Ansættelsessamtaler
Løbende og senest 26.2.26


Kategori
HR, Projektledelse, Administration, Økonomi og Sagsbehandling



Kontakt
Steen Bager
Konstitueret afdelingsleder
23410426
23410426

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!