Find Your Next Job

Softwarespecialist Til Ot-Området

Posted on March 12, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Softwarespecialist Til Ot-Området job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du skarp til programmering og frisk på at gøre et stærkt OT-team endnu bedre?

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Dit job

Vi søger en softwarespecialist til at løse en række specialopgaver inden for OT-miljøet i ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Som specialist i vores OT-afdeling kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • PLC-programmering
  • SCADA
  • Dokumentation
  • Udrulning af power management

Du får din daglige gang på Vandværksvej i Odense C, men kan i ny og næ også komme ud til forskellige projekter i det fynske.

Dine kolleger

Du bliver del af et stærkt team, der består af ti specialister inden for OT-området. Sammen løser I de varierede drifts- og udviklingsopgaver i OT-afdelingen, som du er med til styrke - bl.a. med dine kompetencer inden for programmering.

I hele VandCenter Syd får du 200 engagerede kolleger, der elsker at nørde igennem og beskæftige sig med vandets kredsløb hele vejen rundt i et af Danmarks største og mest innovative vandselskaber.

Om dig

Vi forestiller os, at du har uddannelse eller erhvervserfaring som ingeniør, svagstrømstekniker eller lignende. Det er et plus, hvis du har erfaring med industriel automation, programmering i OT-miljø og industrielle netværk.

Som person er du typen, der tager ansvar og nyder at løse dine opgaver på et højt fagligt niveau. Du er nysgerrig og kan lide at finde nye måder at gøre tingene bedre på. Og ikke mindst er du en holdspiller, der trives godt i et teamfællesskab.

Helt lavpraktisk skal du have kørekort til personbil og være hjemmevant i Office-pakken.

Vi tror på, at mangfoldighed gør os klogere og arbejdsdagen sjovere. Derfor glæder vi os til at høre fra lige præcis det menneske, du er – uanset om du er vandhund, landkrabbe eller noget helt tredje.

Hvad får du hos os?

Vi kan tilbyde dig et spændende fuldtidsjob med flekstid og et stærkt fagligt miljø i en virksomhed, der løser en vigtig samfundsopgave. Løn- og ansættelsesvilkår følger KL-overenskomst.

Vi udforsker nye veje, og vi kan lide at blive klogere. Derfor får du også gode muligheder for at efteruddanne dig. Derudover er vi en arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og krydrer arbejdsdagen med bl.a. sociale arrangementer, motion og en velsmagende kantineordning.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål, kan du kontakte Operational Technology Manager Ulrik Aatofte Rasmussen på tlf. 40 20 91 84 eller uar@vandcenter.dk.

Brug linket ”Søg jobbet” herunder og fortæl, hvorfor du skal være vores nye kollega. Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet det rigtige match.

Om os

VandCenter Syd er ét af Danmarks største vand- og spildevandsselskaber. Hos os bliver du del af et fællesskab, der arbejder for at sikre det livsvigtige vand både hjemme og i naturen, i Danmark og i udlandet – og gøre det på en måde, der holder vand langt ud i fremtiden.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!