Find Your Next Job

Solstråler - Fritidsjob På Sukkerkogeriet

Posted on March 13, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Solstråler - Fritidsjob På Sukkerkogeriet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du lyst til at få et meningsfuldt fritidsjob, hvor du er med til at hygge om de ældre beboere på vores plejehjem - og skabe lys, varme og liv på hjemmene om eftermiddagen? Så er du måske en af vores nye solstråler!


Som solstråle er du ansat på Sukkerkogeriet 1-2 dage om ugen efter skoletid. Her skal du være sammen med beboerne, spille spil, musik, hjælpe med små opgaver, gå ture og lignende. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på Odense Kommunes hjemmeside.

Som solstråle på vores plejehjem, får du et vigtigt og meningsfuldt fritidsjob, hvor du både er med til at hjælpe og skabe livskvalitet for de ældre - og hvor du får snuset til, hvad det vil sige at arbejde som sygeplejerske, social- og sundhedshjælper (SSH) og social- og sundhedsassistent (SSA).

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver foregår sammen med de ældre beboere og er primært af social karakter. Du skal bringe gode aktiviteter, lys og nærvær ind i eftermiddagen på plejehjemmet.

Ved ansættelsen får du udleveret en solstråle-t-shirt som du skal bære, når du er på job, så beboere, pårørende og personale kan se, at du er ansat i fritidsjob.

Dine arbejdsopgaver kan for eksempel være, at:
  • læse for en enkelt beboer eller gruppe af beboere
  • spille spil
  • iPad- og mobilaktiviteter med beboerne –skype, SMS eller andet
  • spille musik eller synge for og med beboere
  • dække bord, folde servietter mv.
  • lægge rent vasketøj/vaskeklude mv. sammen
  • hjælpe beboeren med forskellige små praktiske opgaver, hvis han eller hun ønsker det.
Du skal primært arbejde 1-2 eftermiddage om ugen af ca. to timers varighed i tidsrummet kl. 15.00-18.00. Din arbejdstid kan du løbende aftale med din leder, så den passer ind i din hverdag. Der er mulighed for, at du særligt kan aftale arbejde på lørdage eller i ferieperioder.
Du bliver timelønnet efter de timer, du er på arbejde.

En tryg og god start

For at sikre at du er tryg, og at du får en god start i dit nye fritidsjob, får du tilknyttet en mentor. Din mentor er en af de fastansatte medarbejdere, som kan hjælpe dig godt i gang og fortælle om det arbejde, der foregår på plejehjemmet. Mentoren vil også fortælle dig om, hvad man kan komme til at beskæftige sig med i jobbet som sygeplejerske, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Du vil primært være på arbejde sammen med din faste mentor eller andet fast personale, som altid er klar til at hjælpe dig. Du vil desuden, blive tilbudt et fælles opstartskursus sammen med kommunens andre solstråler.

Om dig

Du skal være mellem 15 og 17 år og have mulighed for at arbejde 1-2 dage i løbet af ugen, om eftermiddagen og selv sørge for transport. Derudover skal du have lyst til at hygge dig med de ældre beboere og lave aktiviteter sammen med dem.

Du skal have lyst til og mod på, at tage initiativ, og så er det en fordel, hvis du er imødekommende og åben – og ikke er bange for at kaste dig ud i noget nyt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Inspirationsansættelsesordningen, Solstrålerne, er udviklet i samarbejde med FOA.

Løn- samt ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst på området. Tiltrædelse 7. april 2026. Stillingen er tidsbegrænset indtil du bliver 18 år, eller senest indtil 31.december 2027.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte rehabiliteringsleder Pia Tofte Madsen på 29 46 96 05 eller assisterende rehabiliteringsleder Line Carlsen på 30 12 41 79.

Det praktiske

Når vi har læst din ansøgning, vil du enten bliver kaldt til samtale, eller få et afslag pr. mail.

Jobsamtalen kommer til at foregå på et af vores plejehjem, hvor du sammen med et ansættelsesudvalg skal tale om stillingen og fortælle mere om dig selv. Alle de praktiske detaljer kommer til at stå i din indkaldelse til samtale, som vi sender på mail.

Ansøgningsfrist er den 27. marts 2026, og vi forventer af afholde samtaler i uge 14.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

SØG STILLING

Fakta

Jobområde
Fritidsjob, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
27-03-2026
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
07-04-2026

Kontaktperson

Line Carlsen
30 12 41 79
Pia Tofte Madsen
29 46 96 05

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!