Find Your Next Job
Sommerferievikarer Og Faste Weekendvikarer Til Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Posted on Feb. 18, 2026
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med autisme – og samtidig blive en del af en helt ny arbejdsplads? Så er det måske dig, vi søger til Autismetilbuddet Kelsbjergvej.
Autismetilbuddet Kelsbjergvej er et nyopført bo- og aktivitetstilbud for unge og voksne med moderat til svær autisme og udviklingshæmning. Tilbuddet er smukt beliggende ved Fangel i det sydlige Odense. Vi søger både sommerferievikarer og vikarer, der kan arbejde fast hver anden weekend.
Vores tilgang – og din rolle
Vi arbejder i rolige og trygge rammer med fokus på at støtte den enkelte borger i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. På Autismetilbuddet Kelsbjergvej ønsker vi at opbygge en arbejdsplads præget af fællesskab, faglig stolthed og ansvarlighed. Vi forventer, at du engagerer dig aktivt i kerneopgaven, bidrager positivt til samarbejdet og er med til at skabe arbejdsglæde og gode resultater. Samtidig er det vigtigt, at du tager ansvar for din rolle i et forpligtende arbejdsfællesskab.Om botilbuddet
- Består af fire huse med hver sin nærmeste leder
- To huse er indrettet til borgere med behov for et miljø med stærkt begrænset stimuli
- De to øvrige huse har fokus på mere stimulerende og udviklende fællesskaber – og det er primært her, vi søger vikarer
- Aktivitetstilbuddet er fælles for alle huse
Vi tilbyder
- Et spændende og udviklende job i et fagligt stærkt miljø
- Fokus på rehabilitering og borgernes hverdagsliv
- En målrettet og struktureret indsats
- Engagerede og kompetente kollegaer
- Grundig introduktion gennem introvagter
- Tæt samarbejde mellem bo- og aktivitetstilbud
Om dig
Vi forventer, at du- Er uddannet eller under uddannelse som fx pædagog, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, social- og sundhedsassistent – eller har relevant erfaring fra det sociale område
- Har – eller ønsker at få – viden og erfaring med mennesker med autisme
- Kan tilpasse din indsats løbende ud fra den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer
- Arbejder rehabiliterende og struktureret
- Har kendskab til IT og kan dokumentere skriftligt
- Kommunikerer tydeligt – både verbalt og nonverbalt
- Er åben, anerkendende og fagligt nysgerrig
- Kan samarbejde konstruktivt og reflektere over praksis
- Arbejder selvstændigt og samtidig indgår aktivt i teamsamarbejde
- Har kørekort
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 23.00.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringslederLone Hummel på tlf. 20 53 32 21 eller assisterende rehabiliteringsleder Camilla Aamlid på tlf. 20 97 20 24.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 31. marts 2026. Samtaler afholdes løbende.SØG STILLING
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!