Find Your Next Job

Special- Eller Chefkonsulent

Posted on July 3, 2026

  • D85, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Special- Eller Chefkonsulent job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Special- eller chefkonsulent med stærke proces- og projektlederkompetencer til implementering af sundhedsreformen

Vil du være en del af en stab, der spiller en helt central rolle i krydsfeltet mellem politik, strategi og drift? Har du mod på at drive store og komplekse udviklingsopgaver – samtidig med at du sikrer kvalitet, sammenhæng og tydelige processer? Så er du måske vores nye kollega i staben i Center for Social, Sundhed & Pleje i Faxe Kommune.

Center for Social, Sundhed & Pleje løser nogle af Faxe Kommunes mest komplekse og borgernære velfærdsopgaver. Opgaverne er præget af reformer, stigende kompleksitet og et stort behov for sammenhæng mellem politiske beslutninger, strategiske prioriteringer og den daglige drift. I denne virkelighed spiller staben en helt central rolle.

Om jobbet

Som konsulent i staben bliver du en nøgleperson i at skabe sammenhæng, kvalitet og retning på tværs af centeret:

  • Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem politik, strategi og drift, hvor du omsætter politiske beslutninger til klar organisatorisk handling og sikrer, at ledelsen får de analyser, beslutningsgrundlag og den sparring, der skal til for at holde kursen.
  • En stor del af din tid vil gå til politisk betjening. Du er pennefører på politiske sager, kvalitetssikrer sagsfremstillinger og besvarer politiske spørgsmål - i tæt samarbejde med centerledelsen.
  • Ledelsesunderstøttelse er en central del af din rolle. Du kvalificerer beslutningsgrundlag, udarbejder analyser og ledelsesinformation og følger op på strategiske beslutninger.
  • Du får også en vigtig rolle i den tværgående koordinering og udvikling. Staben er omdrejningspunktet for centerets strategiske projekter og reformimplementeringer, og du vil som projektleder have procesansvaret, herunder at sikre fremdrift, kvalitet og koordinering på tværs af fagområder og samarbejdspartnere.

To store strategiske projekter som allerede er i din opgaveportefølje

  • Projektledelse af Sundhedsreformen, hvor du sikrer politisk understøttelse, tværgående koordinering, strategisk sammenhæng og kvalitet i beslutningsgrundlag og analyser. Med sundhedsreformen får kommunerne en mere central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Samtidig øges behovet for stærke samarbejder med region, almen praksis, civilsamfund og øvrige kommunale fagområder.
  • Projektledelsen af etableringen af et nyt plejehjem, hvor du driver processen omkring både omlægning af et eksisterende plejehjem og opbygningen af et nyt, større plejehjem. Du koordinerer på tværs af kommunens centre og eksterne parter og indgår i byggetekniske og boligfaglige drøftelser uden at være ekspert.

Hvem er du?

Vi søger en erfaren akademiker med baggrund inden for sundheds-, social- eller samfundsvidenskab med efteruddannelse i projektledelse - eller som minimum erfaring med at lede store projekter. Vi lægger også vægt på følgende:

  • Du kan oversætte politiske beslutninger til organisatorisk handling og sikre, at centerets strategiske retning er tydelig og forankret.
  • Du kan skabe overblik i komplekse opgaver, bevare fremdrift og kommunikere klart - både skriftligt og mundtligt.
  • Du kan navigere i en politisk styret organisation, hvor opgaver kan opstå hurtigt, og hvor du skal kunne lede opad og tydeliggøre konsekvenserne, når beslutninger påvirker prioriteringer og ressourcer.
  • Du kan drive projekter, der kræver overblik, koordinering og en sikker hånd om processen
  • Du har respekt for faglighederne i driften og kan skabe naturligt følgeskab i organisationen.
  • Du trives med at arbejde op mod deadlines, hvor der kan forekomme variation i arbejdstid og et tidspres, som du nok skal synes, er sjovt og spændende for at trives i det.
  • Du har en sikker forståelse for embedsmandsrollen og stabsfunktionen.

Hvem er vi?

Centerstaben består aktuelt af 15 medarbejdere med bred faglighed, der understøtter hele centeret med politisk betjening, projektledelse, processtøtte, analyser og sekretariatsbetjening på social-, sundhed- og plejeområdet. Derudover består staben også af et uddannelsesteam, der varetager alle opgaver ift. elevområdet på velfærdsuddannelserne.

I staben er vi dygtige specialister, der er optagede af at samarbejde med hinanden og kolleger i hele kommunen, og det gode arbejdsmiljø er afgørende for os. Tempoet i staben er højt, men vi har det sjovt og virkelig rart med hinanden.

Med korte kommandoveje og tillidsbaseret ledelse vil du opleve stor selvstændighed i dit arbejde. Vi er også en fagligt stærk stab, hvor du kan udvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse, der giver mening for både dig og vores fælles kerneopgave.

Faxe Kommune har røgfri arbejdstid.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte stabsleder Anne‑Marie Lundstrøm på 29 28 58 94 eller centerchef Niels Arendt på 24 37 36 25.

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Løn og ansættelse

Fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, med indplacering som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Kørekort B

Ansøgningsfristen er mandag den 10. august kl. 12.00 2026 og samtaler forventes afholdt torsdag den 13. august med mulighed for anden samtale mandag den 17. august.


Om jobbet

Stillingsbetegnelse
Special- eller chefkonsulent
Afdeling
Centerstab
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
10-08-2026
Ansættelsessamtaler
13. august
Kategori
HR, Projektledelse, Administration, Økonomi og Sagsbehandling



Kontakt
Anne-Marie Lundstrøm
Stabsleder
29285894

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Forsvaret logo Forsvaret

Projektsagsbehandler Til Mq-9b Implementering

Vil du have et centralt ansvar i opbygningen af Flyvevåbnets nye langtrækkende dronekap…

Full Time | Østjylland, Denmark

Apply 2 days, 4 hours ago

Region Sjælland logo Region Sjælland

Dygtig Farmaceut (Chefkonsulent) Til Lægemiddelenheden I Region Sjælland

Dygtig farmaceut (chefkonsulent) til Lægemiddelenheden i Region Sjælland Vil du arbejde…

Full Time | Slagelse, Denmark

Apply 9 months, 2 weeks ago

Ankestyrelsen logo Ankestyrelsen

Proceder For Den Objektive Afgørelse I Retssager Om Arbejdsskader Og Børn

Har du erfaring med at føre retssager – eller ambitioner om det? Og vil du være …

Full Time | København, Denmark

Apply 11 months, 1 week ago

It- medico og telefoni logo It- medico og telefoni

Erfarne Jurister Til Databeskyttelse Og/Eller Mdr/Ivdr

Er du en dygtig, erfaren jurist, og har du lyst til at arbejde med databeskyttelse, MDR/IVDR, AI og…

Full Time | København, Denmark

Apply 11 months, 3 weeks ago