Find Your Next Job

Specialist I Miljøvurderinger

Posted on Oct. 20, 2025

  • Full Time

Specialist I Miljøvurderinger

Tailor Your Resume for this Job


Område: Miljø
Lokation: Københavns Lufthavn
Jobtype: Fuldtid
Opslagsdato: 20. okt. 2025

Lufthavnen – en by i byen


I Københavns Lufthavn(e) A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.


Om teamet


Du bliver en del af Environmental Management & Compliance (EMC) under Sustainability. Teamet består af specialister inden for jord, vand, luft, støj og affald med et fælles mål: at sikre, at CPH’s udvikling sker på et solidt fagligt og miljømæssigt grundlag.


I Sustainability arbejder ca. 40 medarbejdere fordelt på fire teams: EMC, Energy Management, Strategic Partnerships & Innovation og Sustainability Development. Vi samarbejder tæt på tværs og lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og en uformel tone i hverdagen.


Om rollen


Som Seniorspecialist i Miljøvurderinger bliver du en nøgleperson i arbejdet med at udvikle og koordinere miljøvurderinger, der understøtter realiseringen af vores konkrete projekter og Master Development Plan. Du får ansvar for egne opgaver og bliver en del af et tværfagligt team med høj faglighed og stærkt samarbejde.


Vi ser frem til, at du bidrager med:


  • Koordinere og kvalitetssikre miljøkonsekvensvurderinger i samarbejde med projektlederne, fagspecialister, eksterne rådgivere og myndigheder
  • Sikre at miljøkonsekvensvurderinger udføres i henhold til nationale og internationale miljølovgivninger og udviklingen i praksis.
  • Udvikle og vedligeholde processer, metoder og værktøjer for miljøvurderinger, som kan anvendes i konkrete projekter
  • Formidle miljøviden og resultater klart og forståeligt til naboer, politikere og interessenter
  • Planlægge og sikre fremdrift i miljøvurderingsarbejdet generelt, og deltage i arbejdsgruppen Plan og Miljø, som arbejder på udarbejdelsen af CPH’s nye lokalplan

Derudover ser vi også gerne at du kender til planloven og at du kan bidrage med at sikre at projekter udføres i overensstemmelse med gældende plangrundlag samt afklare eventuelt behov for dispensationer og varetage dialogen med myndigheder herom.


Om dig


Du har solid erfaring med miljøvurderinger og trives i en rolle, hvor du både koordinerer, samarbejder og formidler. Du formår at skabe sammenhæng på tværs af fagligheder og afdelinger og du har blik for både detaljen og helheden.


Vi forestiller os, at du:


  • Har en relevant miljøfaglig uddannelse, fx biolog, miljøingeniør, landskabsforvalter, geograf eller tilsvarende
  • Har mindst 4 års erfaring med miljøvurderinger og samarbejde med projektledere og eksterne rådgivere
  • Er vant til at indgå i dialog og forhandlinger med myndigheder og offentlige aktører
  • Kan bringe specialistviden i spil og sikre kvalitet i leverancer
  • Er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk
  • Trives med at arbejde på tværs af fagområder og bidrager aktivt til plan- og udviklingsprocesser

Dette værdsætter vores medarbejdere ved CPH som arbejdsplads:


  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted – over 22.000 mennesker i mere end 800 virksomheder
  • Mere end 350 forskellige jobtyper – fra teknikere og specialister til analytikere og ledere
  • Et stærkt fællesskab præget af samarbejde, hjælpsomhed og humor
  • En meningsfuld arbejdsplads, hvor dit arbejde gør en reel forskel for miljøet og samfundet
  • En organisation i udvikling – hvor vi kombinerer tradition, innovation og bæredygtighed

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job


Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 4. november 2025.


Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Sille Juhl Prang, Head of Environmental Management & Compliance, Sustainability på sille.prang@cph.dk.


Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.


Specialist i Miljøvurderinger

Område: Miljø
Lokation: Københavns Lufthavn
Jobtype: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 04/11/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!