Find Your Next Job
Speciallæge Til Røntgen Og Skanning, Afsnit 4-5, Auh
Posted on June 19, 2026
- Aarhus, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
To stillinger som speciallæge ved Røntgen og Skanning (RS), Afsnit 4-5, Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Afsnittet er subspecialiseret inden for bl.a. lunge-, børne-, urogenital-, thorax- og kar-/interventionsradiologi med tæt kontakt til de kliniske afdelinger på AUH. Herudover betjenes primærsektoren i Aarhus Kommune + Samsø også.
Vi er en gruppe på ca. 25 speciallæger og 5-10 uddannelseslæger, som arbejder tæt sammen i en travl og spændende hverdag. Vi lægger vægt på et godt kollegialt sammenhold og et trygt arbejdsmiljø,
med plads til uddannelse, faglig sparring og udvikling, også i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger.
Én stilling vil være med sigte på subspecialisering i thoraxradiologi.
Én stilling vil være med sigte på subspecialisering i urogenital og/eller pædiatrisk radiologi.
I din første tid i afsnittet vil der blive lagt vægt på at opnå brede, faglige kompetencer inden for de fleste af vores subspecialer, herunder kompetencer til at indgå i vagt. Der vil blive udarbejdet et individuelt oplæringsprogram.
Det thoraxradiologiske subspeciale omfatter bl.a. rtg. thorax, HR-CT, CT, UL og thoraxintervention i form af CT-vejledte lungebiopsier, mikrobølgebehandling, vena cava stentning og permanente dræn. Desuden lungemedicinske konferencer indenfor lungekræft og interstitielle lungesygdomme. Thoraxgruppen består aktuelt af fire overlæger og to speciallæger.
Det urogenitale subspeciale omfatter alle modaliteter og fagområder, bl.a. prostata- og gynækologisk MR, et stort CT- og UL-afsnit, med intervention, herunder CT-, UL- og gennemlysningsvejledte procedurer, ex. Cryoablation, biopsier og drænanlæggelser.
Det urogenitale og pædiatriske subspeciale har et stort overlap, med bl.a. udredning og behandling af børn med medfødte urogenitale misdannelser. Ved oplæring i det pædiatriske subspeciale bliver du en del af det børneradiologiske team på tværs af RS, som i fremtiden vil blive en del af det nye Børn og Unge Hospital.
Der er vagtforpligtigelse i syv-skiftet vagt med tilstedeværelsesvagt og efterfølgende rådighedsvagt fra bolig med lav belastning efter kl. 23 og selvfølgelig mulighed for hjemmearbejdsstation. Der er aktuelt vagtdækning svarende til ca. 9 læger.
Der er aktuelt besluttet en ny fælles vagtstruktur i RS, gældende fra foråret 2027, en omlægning der vil bl.a. vil give færre vagter og dermed flere speciallægetimer i dagtid til den enkelte.
Forventningen til dig er, at du er åbensindet, fleksibel og kan bringe nyt til vores organisation. Du skal turde sætte dette i spil i samarbejde med dine kolleger, tværfagligt såvel som med ledelsen. Vi søger derfor efter en kollega,
der, udover at kunne se sig selv som ekspert på Aarhus Universitetshospital, også har et stærkt samarbejdskompetencegen, både som en del af dit kommende team, og som en del af afsnittets samlede tværfaglige personalegruppe.
Om Røntgen og Skanning
R&S, AUH, er en samlet organisatorisk enhed med fælles afdelingsledelse, men opdelt i fire geografisk og fagligt adskilte afsnit med i alt ca. 380 ansatte, heraf ca. 90 speciallæger. Afsnittene har funktionsledelser, med blandt andet en ledende overlæge, som du kommer til at referere til.
Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner. Vi arbejder tæt sammen med de kliniske afdelinger på AUH, foruden øvrige hospitaler, både i og uden for regionen. Herudover arbejder vi sammen med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt Institut for Retsmedicin. Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med en klinisk lærestolsprofessor der leder forskningsenheden, AURA.
Har du lyst til at vide mere, så besøg www.auh.dk/afdelinger/rontgen-og-skanning/
Afdelingen har et stort ansvar for uddannelse af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og hoveduddannelseslæger, foruden radiografstuderende samt sundhedsadministrative koordinatorer under uddannelse.
Vi arbejder efter AUHs strategiske ambition ”Vi har den højeste faglighed, Vi møder hele mennesket og Vi skaber resultater gennem samarbejde”, foruden Region Midtjyllands værdier ”Dialog, Dygtighed og Dristighed”.
Du kan læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Ansøgning
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte:
- Chefsygeplejerske Mette Abildgaard Høi, tlf. 6171 9335, mail mette.hoi@auh.rm.dk
- Ledende overlæge Afsnit 4-5 Tina Bødker Madsen, tlf. 2371 0559, mail tina.b.madsen@rm.dk eller
- TR for Yngre Læger, Peter Kortbæk-Bertelsen, tlf. 5142 0335, mail petekort@rm.dk.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation i radiologi, curriculum vitae samt eventuel publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder.
Skema til bedømmelse kan findes her
Skemaet bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen, gerne som wordfil.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger indgåede overenskomst for afdelingslæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 12.august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Onsdag d. 19. august
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!