Find Your Next Job

Specialpædagog Til Særligt Dagtilbud (Barnets Lov §83) I Norddjurs Kommune . Ansøgningsfrist: 23. August 2026 Ansøgningsfrist: 23. August 2026

Posted on Aug. 6, 2026

  • D82, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Specialpædagog Til Særligt Dagtilbud (Barnets Lov §83) I Norddjurs Kommune . Ansøgningsfrist: 23. August 2026 Ansøgningsfrist: 23. August 2026 job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Motiveres du af at skabe struktur, rammer og læringsmiljøer, der kan få børn med betydelig og varige funktionsnedsættelser til at udvikle sig og trives? Kan du arbejde med konstant tilpasning af pædagogisk praksis, så den altid er tilpasset det enkelte barn? Er du robust, faglig velfunderet og mødestabil?

Så kan vi tilbyde dig en stilling som specialpædagog i et af Norddjurs Kommunes særlige dagtilbud under Barnets Lov §83 hvor du har mulighed for faglig udvikling, udfordringer og tværfagligt samarbejde.

Vi arbejder med trivsel, udvikling og læring for de børn i Norddjurs Kommune som har behov for et skærmet miljø. Vi tager afsæt i det enkelte barn, og arbejder bla. med Intensive Interaction, ICDP, TEACCH, relations dannelse og alternativ supplerende kommunikation.

Stilling er på 37 timer i Regnbuen i Auning, med ansættelsesstart 1. oktober 2026. Du skal kunne arbejde i tidsrummet klokken 06:15 til 16:30. – Og der må forventes 1-2 aftenmøder pr måned.

Dagen i et særligt dagtilbud §83, er styret af struktur, forudsigelighed, og genkendelighed i specialpædagogiske miljøer. Det stiller samtidig krav om, at du er kreativt tænkende og klar til at handle, når dagen tager en uventet drejning. Tilgangen til arbejdet med børnene er funderet i den systemiske tænkning og bygger på et anerkendende grundlag.

Som specialpædagog i særligt dagtilbud, bliver du ansat i Trivsel og Læring (PPR). Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, der understøtter hele skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Afdelingen består af specialpædagogiske vejledere, psykologer, specialvejledere på skoleområdet, logopæd’er, fysioterapeuter, læsekonsulenter og familievejledere. Vi arbejder alle sammen for den samme kerneopgave:
Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager – og tør livet

Dine opgaver vil være:

  • At tilrettelægge og gennemføre en specialpædagogisk indsats med afsæt i det enkelte barns udvikling og særlige behov (kontaktpædagogrolle)
  • At dokumentere barnets udvikling og trivsel i barnets indsatsplan
  • At indgå i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere og med børnenes forældre
  • At understøtte barnets generelle udvikling og muligheder for at deltage i forskellige fællesskaber
  • At kunne planlægge, organisere og skabe dig et overblik i dagligdagen

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring fra specialpædagogisk praksis, eller være dedikeret til området
  • Har særlig forståelse for forældresamarbejdet og ser det som en kæmpe ressource
  • At du har en særlig fornemmelse for de små pædagogiske justeringer og prøvehandlinger, der betyder, at barnet understøttes bedst muligt i sin udvikling hver dag.
  • Er robust og i stand til at arbejde selvstændigt og selv kan strukturere og dokumentere dine opgaver
  • Er klar til at arbejde med børn, og har en legende tilgang til specialpædagogik
  • Er omsorgsfuld, empatisk, åben, omstillingsparat og lyttende
  • Bidrager til faglig sparring og supervision med henblik på at udvikle egen og fælles praksis
  • Er fortrolig med anvendelsen af IT på brugerniveau, og IPads i pædagogiske sammenhænge
  • Er i besiddelse af et kørekort, da vi vikarierer i vores særlige dagtilbud Lille Bjørn i Grenå – og der er mødeaktiviteter i Glesborg.

Vi tilbyder:

  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • Teamsamarbejde med faste møder og supervision
  • Høj grad af tillid og fleksibilitet
  • Fagligt velfunderede kollegaer, som vægter sparring og samarbejde højt
  • En organisation der arbejder med psykologisk tryghed

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn i henhold til gældende overenskomst.
Organisatorisk er stillingen en del af Trivsel og Læring (PPR) som hører til under skole- og dagtilbudsområdet, velfærdsforvaltningen, Norddjurs Kommune.

Nærmeste leder er Mona Olesen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Teamleder Mona Olesen på telefon 20 21 79 51

Ansættelsesprocedure:

Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via jobopslaget på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Vi afholder informationsmøde mandag d. 17. august 2026 klokken 15:00 i Regnbuen, Rolighedsvej 13, 8963 Auning. Tilmelding på mool@norddjurs.dk

Ansøgningsfrist er den 23. august 2026.
Ansættelsessamtalen forventes gennemført den 28. august 2026.
Ansættelsesstart: 1. oktober 2026

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Ansøgningsfrist:

23. august 2026

Tiltrædelse:

1. oktober 2026

Arbejdssted:

Spec.pædagogerne i Regnbuen

Ansættelsesforhold:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Fuldtid

Kontakt:

Mona Olesen

Kontakt telefon:

20 21 79 51


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!