Find Your Next Job
Specialskolen Skrillingeskolen Søger Lærer Til Autisme-Sporet, Samt Barselsvikar
Posted on June 30, 2026
- Middelfart, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Specialskolen Skrillingeskolen søger en uddannet lærer til en fast stilling på fuld tid, som har interesse og gerne erfaring fra autismeområdet. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026.
Specialskolen Skrillingeskolen søger en uddannet lærer til et barselsvikariat på fuld tid, som har interesse og gerne erfaring fra arbejde med elever med multiple handicaps. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026.
Om Skrillingeskolen
Skrillingeskolen er en kommunal folkeskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vores tilbud er et helhedstilbud med en skoledel, der tager afsæt i den enkelte elev, og et specialpædagogisk fritidstilbud. Undervisningen følger folkeskoleloven med afsæt i specialundervisningsbekendtgørelsen. Alle elever er visiteret til skolen.
Skolen har p.t. 83 elever fra 0.–10. klasse og ca. 45 børn i SFO’en. Vores personalegruppe tæller omkring 65 medarbejdere – lærere, pædagoger, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter, tale-hørelærer samt administrativt personale.
En del af vores elever har udover generelle indlæringsvanskeligheder også andre vanskeligheder, det kan være autismespektrum forstyrrelser (ASF), ADHD eller lignende adfærdsforstyrrelser, samt evt. multiple handicaps. På skolen benytter vi specialpædagogisk viden og metoder indenfor de forskellige områder i forhold til pædagogisk praksis. Ligeledes lægges der vægt på kommunikation, struktur, visualisering og genkendelighed afhængig af det enkelte barns udviklingsniveau.
Ved ansættelse på Skrillingeskolen er man ansat til hele skolen. De aktuelle stillinger er på skolens ASF-spor i indskolingen og i skolens afdeling for elever med multiple handicaps.
Vores opgave og tilgang
På Skrillingeskolen arbejder vi ud fra ambitionen om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Vi søger derfor lærere, der tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer, kan kompensere for deres vanskeligheder, og skaber rammer for trivsel, deltagelse og læring i meningsfulde fællesskaber.
Samarbejde og kultur
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i et tæt teamsamarbejde på tværs af faggrupper. Vi har et tillidsfuldt og udvidet skolehjemsamarbejde, og en god samarbejdskultur, såvel internt som eksternt med vores samarbejdspartnere i og uden for kommunen. Derfor er vi en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel.
Vi lægger vægt på, at du:
har kompetencer indenfor autismeområdet eller med elever med multiple handicaps
det vil være en fordel, hvis du er læsevejleder
kan se dig selv arbejde på tværs af alle afdelinger i vores organisation
arbejder anerkendende, og har øje for elevernes ressourcer, samt opfanger barnets signaler
har fokus på at være en relations kompetent voksen
har drive, og kan motivere eleverne og kollegaer
er i stand til at skabe forudsigelighed, og bevare overblikket og handlekraften i pressede situationer
er dygtig til at samarbejde, så du sammen med os fremadrettet sætter dit præg på børnenes læringsmål og på skolen Vi tilbyder:
at du bliver en del af et effektivt tværfagligt team af dygtige kollegaer, og med funktionen som kontaktlærer for elever i dit team
at du indgår i et teamsamarbejde som er afhængige af hinanden i udførelse af fælles og individuelle opgaver
at du bliver en del af en udviklingsorienteret skole, der arbejder meget med trivsel for både elever og medarbejdere
en skole som vægter praksis- og anvendelsesorienteret undervisning og gør brug af egne ude- arealer samt nærmiljøet Om Middelfart Kommune
I Middelfart Kommune har vi en vision for skoleområdet ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Visionen er et udtryk for, hvad vi drømmer om, at ethvert barn og enhver ung, der er opvokset i Middelfart kommune, tager med sig i rygsækken, når han eller hun skal videre i voksenlivet.
https://skrillingeskolen.aula.dk/dannelsesstrategi
Vi er en skole, der prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes faglige udvikling og forventer, at alle byder ind. Vi har en høj grad af tillid, men forventer til gengæld engagement, resultater, samarbejde og vidensdeling. Vores omgangstone er uformel, trivslen god, og forventningen er, at du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø. Middelfart Kommune har en række sundhedsfremmende tilbud til alle medarbejdere.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Rikke Lybech vedr. stillingen på autisme-sporet og Jesper Boie Eskildsen vedr. stillingen i klasse med elever med multiple handicaps på tlf. 88324000.
Læs mere om Skrillingeskolen på https://skrillingeskolen.aula.dk/
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 9. august Vi forventer at afholde samtaler den 20. august.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse. Der vil blive indhentet straffe-og børneattest.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Skrillingeskolen
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. oktober 2026
Lønindplacering sker efter overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning for voksne, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som lærer vil være fra 39.216,34 kr. og op til 45.722,39 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
I ovenstående løninterval er der indeholdt et særligt Middelfart tillæg på 1.457 kr. jf. vores forhåndsaftale.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!