Find Your Next Job
Specialtandlæge Med Faglig Nysgerrighed Og Lyst Til Udvikling? Bliv En Del Af Næstved Kommunale Tandpleje
Posted on Nov. 25, 2025
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du en engageret og kompetent specialtandlæge i ortodonti, som ønsker en arbejdsplads, hvor du både kan udvikle dig fagligt og have tid til familien?
Hos os får du mere end et job. Du får muligheden for at udnytte dit faglige potentiale, tage ansvar i klinikken og arbejde sammen med engagerede kolleger, som brænder for god tandpleje og tandregulering.
Vi søger en specialtandlæge til en fast stilling på fuld tid med opstart 5. januar 2026 eller snarest derefter. Deltid kan også være en mulighed.
Det her får du hos os:
- en tryg opstart med oplæring og tæt faglig sparring med erfarne specialtandlæger
- i starten kommer du primært til at igangsætte nye ortodontiske behandlinger
- du skal ikke overtage mange igangværende behandlinger – det giver dig tid til grundige behandlingsplaner, patientdialog og faglig fordybelse
- samarbejde med et engageret og stabilt personale
- et team af søde, dygtige og samarbejdende kolleger, som løfter hinanden fagligt og menneskeligt
- moderne klinikker med CBCT røntgen, aftryksscanner og Solteq-Tand som elektronisk aftalebog og journal
- vi udfører alle former for OR-behandling incl. skeletal forankring
Dine styrker og erfaringer:
- er du nyuddannet eller har begrænset erfaring? Det er ingen hindring – vi sikrer, at du får den nødvendige støtte til at udvikle dig i rollen
- du har et stort fagligt engagement og lyst til at arbejde i en udviklende tandpleje
- du har et positivt livssyn og møder patienter med ro, empati og faglighed
Du kan se job- og personprofilen her.
Om os:
Næstved Kommunale Tandpleje tilbyder tandregulering efter behov til 18.300 børn og unge. Årgangsbredde 12 - årige er 891 børn.
Vores Tandreguleringsafdeling er normeret til to specialtandlæger, hvoraf 1 stilling deles mellem to specialtandlæger. Derudover er der en halv stilling, der er delt mellem to specialtandlægekonsulenter. Afdelingen er godt normeret med meget velkvalificerede orto tandklinikassistenter.
Tandplejen er organiseret i tre nye store klinikker. Tandreguleringen sammen med de almindelige tandklinikker på Tandplejen Parkvej. Kirurgi varetages i tæt samarbejde med Tandplejens kirurg.
Hos os vil du opleve en ledelse, der ser og støtter dig, og en kultur, hvor vi fejrer det, vi lykkes med – og lærer af det, vi kan gøre bedre.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 5. januar 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge 35 timer pr. uge i 41 uger.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Specialtandlæge Stine Nishanthi Flandrup, Sumreena Aziz på telefon 5588 1500 eller Overtandlæge Nadir Handhal på telefon 5588 1501.
Ansøgningsfrist den 14. december 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!