Find Your Next Job

Ssa Eller Sygeplejerske Til Aktivt Plejecenter I Agerbæk

Posted on June 3, 2026

  • Full Time

Ssa Eller Sygeplejerske Til Aktivt Plejecenter I Agerbæk job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


SSA eller sygeplejerske til aktivt plejecenter i Agerbæk

På Plejecenter Sognelunden i Agerbæk i Varde Kommune øger vi normeringen. Vi vil nemlig sikre de bedst mulige rammer både for beboere og for ansatte. Derfor har du lige nu mulighed for at komme med på holdet og samtidig være med til at afprøve effekten af at være flere om at løse opgaverne sammen.

Vi søger dig, der har en sundhedsfaglig baggrund, og både brænder for de faglige opgaver og for at bidrage til vores gode arbejdsmiljø.

Et lille plejecenter med store ambitioner
Her på Plejecenter Sognelunden har vi 25 boliger. Vi er ikke så store, men her er masser af plads til hjemlig hygge. Vi tror på, at livet skal leves hele livet, så vi ser vores plejecenter som et hjem og et fællesskab.

Om sommeren benytter vi flittigt den veletablerede gårdhave, og vi nyder godt af det positive samarbejde med lokalsamfundet her i Agerbæk. Sognelundens Venner kommer fast på besøg og bringer glæde og hygge til borgerne.

Vores beboere nyder også bankospil, cykelture ud i det blå, ture med bussen, musik, gudstjenester og meget andet.

Som arbejdsplads lægger vi stor vægt på arbejdsglæde og høj faglighed. Vi har fx stor fokus på ernæring og rehabilitering.

Vi er et forholdsvis nyt team, så vi arbejder sammen på at skabe en fælles kultur, der bygger på samarbejde, synlig ledelse, ansvar og kommunikation. Vi anerkender hinandens forskelligheder og lærer af hinanden, og vi vil nyde at byde dig velkommen, så du også kan være med til at sætte dit præg.

Du passer perfekt ind hvis du:

  • Gerne lægger ”plejer” på hylden og i stedet tænker nyt
  • Værdsætter humor og kan skabe gode relationer til borgere og pårørende og ikke er bleg for sang eller en lille dans på gangen
  • Synes det er en styrke, at vi alle er forskellige

Mere om Plejecenter Sognelunden i Varde Kommune.

Fordelt på vores 25 boliger har vi i alt 25 beboere.

På Sognelunden er der ansat 8 social- og sundhedsassistenter, 9 social- og sundhedshjælpere, 4 ikke uddannede, 1 husassistent der varetager den daglige rengøring, 1 ernæringsassistent og 1 plejehjemsleder. Derudover er vi praktiksted for elever m.m.

Vi har også et stærkt samarbejde med vores tilknyttede tværfaglige samarbejdspartnere som fx demenskonsulent, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker, der i samarbejde med SSA varetager de komplekse sundhedsopgaver. Vi har også en tilknyttet områdesygeplejerske, der står for undervisning og understøtter NEXUS-opgaverne.

Vi arbejder ud fra værdierne ordentlighed, faglighed, fællesskab og arbejdsglæde.

Alt det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 19. juni 2026, og vi afholder samtaler den 25. juni 2026, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi håber, at du kan starte i jobbet hurtigst muligt eller senest den 1. august 2026.

Hvis du er blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte daglig leder Sonja Øllegaard Burkal på tlf. 21 38 90 62 eller på mail solb@varde.dk.

Hvis du har lyst til at komme på besøg, så ring endelig og lav en aftale med en af os.

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Hvis stillingen lyder som det helt rigtige for dig, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.



Overvejer du at flytte med jobbet?

I Varde Kommune skaber vores mange levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Her er fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser. Uanset hvor du slår dig ned, får du vores smukke natur i baghaven og daginstitutioner, skoler og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Gå på opdagelse i alt det, Varde Kommune har at tilbyde dig og din familie på www.livetmodvest.dk


Frist:
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Lokation: Fåborgvej, 151, 6753, Agerbæk, Denmark
Kontaktperson: Sonja Øllegaard Burkal
Telefon: 21 38 90 62

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!