Find Your Next Job

Ssw Søger En Elektroofficer Til Det Kommende Sbw-Skib

Posted on July 14, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Ssw Søger En Elektroofficer Til Det Kommende Sbw-Skib job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være elektroofficer på Søværnets nyeste kapacite og spille en rolle i Danmarks fremtidige overvågning af havbund og kritisk undersøisk infrastruktur? Her bliver du en del af et moderne maritimt miljø, hvor du kombinerer teknisk indsigt, ledelse og operative beslutninger,

Lyder det som noget for dig, så er du måske vores nye kollega.

Der er truffet politisk beslutning om at styrke Søværnet inden for farvandsovervågning, overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og minelægning. Søværnet har lang erfaring med mine- og ammunitionsrydning under vandet, men overvågning under vandet og beskyttelse af kritisk infrastruktur er nyt, og vi søger derfor nu besætningsmedlemmer til drift af Søværnets nyeste enhed.

Skibet får base i Frederikshavn og indgår i opgaver med havbundsopmåling, overvågning af undersøisk infrastruktur og andre maritime opgaver, der understøtter sikkerhed i de danske og udenlandske farvande.

Om os
Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) er en del af 2. Eskadre, der løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

SSW er ansvarlig for koordinering af sikring og kontrol med undersøiske kabler, strømledninger og olie- og gasledninger – i alle danske farvande. Anvendelsen af havbunden udvides konstant – og vi skal være klar til nye opgaver.

Om stillingen
Som ovenstående angiver, vil Projekt Seabed Warfare (SBW) indledningsvis fokusere på alle aspekter af opbygning af den nye maritime kapacitet til Forsvaret. Det vil sige, at forestå den samlede koordination på tværs af de myndigheder, der er nødvendige for at kapaciteten kan tages operativt i brug, herunder blandt andet etablissementsmæssige, personelmæssige og uddannelsesmæssige forhold.

Indtil skibet ankommer og bliver operativ, vil din kontorplads være på Nyholmen, hvor du indgår i den daglige planlægning og koordinering sammen med resten af besætningen. Du kan forvente rejseaktiviteter og deltagelse i uddannelse, der understøtter både din og skibets udvikling frem mod operativ drift.

Som elektroofficer bliver du en central del af skibets tekniske division, som består af tre officerer, to sergenter samt fem faglærte menige. Du får en bred rolle, hvor du både arbejder tæt på den daglige drift og indgår i teknisk divisions ledelsesteam. Du får ansvaret for at sikre, at skibets tekniske systemer fungerer sikkert, stabilt og effektivt, både under sejlads og i havn. Det er en stilling, hvor du kombinerer teknisk indsigt, ledelse og operative beslutninger i en hverdag, der stiller krav til både overblik og faglighed.

Under sejlads indgår du i kontrolrumsvagten, hvor du har det overordnede ansvar for maskinens drift og for at reagere hurtigt på ændringer af skibets tekniske tilstand, hvor du kan lede indsatsen ved tekniske fejl, alarmer eller uforudsete hændelser. Her er din evne til at bevare roen, analysere situationen og træffe beslutninger afgørende for skibets sikkerhed.

En vigtig del af din rolle er planlægning og koordinering af vedligeholdelsen på elektronikområdet. Du sikrer, at systemerne serviceres rettidigt, at opgaverne prioriteres korrekt, og at arbejdet udføres efter gældende procedurer. Du assisterer desuden med bestilling af reservedele og materiel, så divisionen altid har de nødvendige ressourcer til rådighed.

I basehavn indgår du i maskinvagten, hvor du bidrager til den daglige drift og sikkerhed. Du arbejder tæt sammen med TKO og bliver en vigtig sparringspartner i divisionens løbende udvikling.

Stillingen giver dig en varieret og meningsfuld hverdag, hvor du både får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig. Derudover vil du have stor indflydelse på vagter og arbejdstider, så det passer til både dine egne og skibets behov.

Vi tilstræber omkring 110 sejldage om året, typisk fordelt på perioder af 10–14 dages varighed, længere sejladser kan forekomme. Hertil skal forventes ca. 30 vagtdøgn når skibet er i basehavn.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Om dig
Du er premierløjtnant med en stærk teknisk profil og lyst til at tage ansvar for skibets elektroniksystemer.

Vi lægger vægt på at du:

  • Motiveres af en hverdag, hvor du både arbejder praktisk med avancerede systemer og samtidig indgår i ledelsesteamet for den tekniske division.
  • Er typen, der har lyst til at udvikle dig og sætte dig ind i skibets opgaver og tekniske systemer.
  • Har lyst til at tage ansvar for planlægning af vedligeholdelsen og koordinering af opgaver på elektronikområdet.
  • Har stærke samarbejds- og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe retning og sikre fælles forståelse for opgaven.
  • Leder med respekt og professionalisme blandt erfarne kolleger, der arbejder selvstændigt og med frihed under ansvar.
  • Kommunikerer klart og sikkert – både mundtligt og skriftligt – såvel til foresatte som til underlagt personel.
  • Er loyal, professionel og bidrager positivt til opgaveløsning og samarbejde.

Som en del af en ny besætning tager du initiativ, er synlig i hverdagen og løser opgaver, også uden for dit primære fagområde. Du påtager dig det ledelsesmæssige ansvar, som tjenesten medfører.

Du bidrager aktivt til fællesskabet, deler din viden og tager del i samarbejdet, der får hverdagen til at fungere. Du går forrest med ordentlighed, engagement og lysten til at skabe gode relationer og en sund kultur ombord.

Du er bedømt egnet til INTOPS, kan sikkerhedsgodkendes, opfylder Forsvarets helbreds- og træningstilstandskrav samt opretholder blåt bevis.

Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer perioder med høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet i forbindelse med rejser, øvelser og operationer.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, tilbyder vi en stilling, der ikke findes magen til i resten af Søværnet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Dit faste tjenestested vil være Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KL René Grøn Sørensen på telefon 30317721 eller 2E-SBW-TKO@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026. Samtaler i uge 33-34.

Ansættelsesdato 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampkraft. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære og diplomatiske opgaver over tilstedeværelse, afskrækkelse, til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske fregatter, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste. I det kommende år implementeres nye kapaciteter i form af kystmissilbatterier samt et bevogtningsskib, der skal håndtere undervandsområdet.

2. Eskadre arbejder for at være en god arbejdsplads, og vores fokus er rettet mod, at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse de stillede opgaver.


Fakta


Application due
09-08-2026


Start date
01-10-2026


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!