Find Your Next Job

Stærk Tekniker Til Plastproduktion, Weekendhold

Posted on July 11, 2025

  • Part Time

Stærk Tekniker Til Plastproduktion, Weekendhold

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Vil du være en nøglespiller i en moderne plastproduktion med præcision og ordentlighed i fokus – og nyde friheden på hverdage? Så læs med her.


På vegne af Knudsen Plast i Frederiksværk søges to uddannede plastmagere, eller personer med tilsvarende teknisk baggrund og erfaring med sprøjtestøbning, til faste weekendstillinger. Knudsen Plast er en velrenommeret aktør i medico-industrien og tilbyder et arbejdsmiljø præget af teknisk dygtighed, høj faglighed og en respektfuld og uformel kultur og tone.

To forskellige weekendhold – samme faglige stolthed:

Stillingerne dækker to forskellige weekendskemaer. Uanset hold er der tale om en selvstændig og ansvarsfuld rolle, hvor plastmageren er det tekniske omdrejningspunkt i produktionen.

  • Weekend daghold: Lørdag 07:15–20:00 og søndag 08:15–21:00
  • Weekend split-hold: Fredag 23:00–lørdag 11:45 og lørdag 23:00–søndag 11:45

Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet opstilling og indkøring af plaststøbemaskiner, vedligehold og service af værktøjer, procesovervågning samt let ledelse og faglig sparring med operatørerne. Rollen kræver, at man trives med at tage ansvar og har blik for drift, kvalitet og samarbejde.

Profilen der søges:

Den ideelle kandidat har baggrund som plastmager eller tilsvarende faglært håndværker med erfaring fra plastindustrien – gerne sprøjtestøbning. Kandidaten arbejder selvstændigt, tager ejerskab for opgaverne og evner at skabe overblik i en produktion med mange samtidige processer.

Det forventes desuden, at man:

  • Er struktureret, løsningsorienteret og ansvarlig
  • Trives med hands-on opgaver og er nysgerrig på procesoptimering
  • Trives i et alsidigt team med kolleger fra mange forskellige baggrunde

Erfaring med GMP eller medico-produktion er en fordel, men ikke et krav.

Rammerne omkring jobbet:

Stillingerne er på 24 timer/uge med en månedsløn svarende til kvalifikationer samt gældende tillæg. Der tilbydes hertil pension og øvrige forhold efter industriens overenskomst samt sundhedssikring, frugtordning, kaffe og rum til social og faglig udvikling.

Der tilbydes en grundig on-boarding på hverdage i dagtimerne, som sikrer en tryg opstart og introduktion til både udstyr, systemer og kolleger.

Søg stillingen

Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.

Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Johan Steuch på e-mail: js@actief-teknikbureauet.dk eller telefon 41 21 13 52.

Actief Hartmanns & Actief Teknik Bureauet A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.

Vi afholder samtaler løbende – også inden ansøgningsfristen udløber.


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!