Find Your Next Job

Stabschef Ved Militærpolitiet

Posted on July 16, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Stabschef Ved Militærpolitiet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du mod på et spændende og krævende job, hvor du har mulighed for at sætte dagsordenen inden for Militærpolititjenesten både nationalt og internationalt?

Kan du træde i karakter i et værnsfælles operativt miljø, blandt professionelt og dedikeret personel med et højt ambitionsniveau?

Kan du udvikle en stab til en operativ og deployerbar stab og som militærpolitiofficer begå dig i et internationalt miljø?

Så er du muligvis den kommende stabschef ved Militærpolitiet.

Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære miljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers Militærpoliti. Ligeledes har Militærpolitiet et tæt samarbejde med dansk civilt politi.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier og Militærpolitiskolen. Derudover fire permanente militærpolitistationer udlagt til henholdsvis Frederikshavn, Aarhus, Korsør og København.

Militærpolitiet har et omfattende internationalt samarbejde, der omfatter både NATO, UN og de nordiske lande.

Om stillingen
Stillingen er værnsfælles og du vil være direkte underlagt chefen for Militærpolitiet. Som stabschef er du stedfortræder for chefen for Militærpolitiet ved dennes fravær.

Du vil være ansvarlig for at understøtte chefen for militærpolitiets ledelsesudøvelse ved at gennemføre stabsarbejde der opstiller muligheder og begrænsninger.

Du har ansvaret for enhedens samlede daglig drift. Ansvaret varetages i et tæt samarbejde med staben og resten af organisationen.

Du skal tilsikre at allokering af ressourcer til Militærpolitiets opgaveløsning er i balance. Du er således ansvarlig for overholdelse af den tildelte økonomiske ramme og løbende budgetopfølgning.

På den internationale bane vil du være ansvarlig for Militærpolitiets deltagelse i international kursusvirksomhed, kursusleder og instruktør på de internationale kurser som Militærpolitiet udbyder samt repræsentant i diverse NATO-fora.

Stillingen kræver flair for ledelse af forskellige typer af personel på alle niveauer, samt ledelse og kommunikation i en organisation, der er geografisk fordelt over hele Danmark.

Om dig
Du er major, og har gennemført Videreuddannelsestrin II for ledere (VUT II/L), Stabskursus eller en tilsvarende ækvivalerende uddannelse. Alternativt er du kaptajn og i færd med at gennemføre MMS.

Du besidder en solid forståelse for hvorledes de tre værn og specialoperationskommandoen opererer og har således et godt blik for hvorledes Militærpolitiet bidrager til Forsvarets opgaveløsning, nationalt og internationalt.

Du har erfaring som chef på underafdelings- enhedsniveau, og har eventuelt erfaring fra stabstjeneste på højere niveauer. Du evner at udvikle en stab og det er en fordel hvis du besidder en god forståelse for APP 28 stabsprocedure.

Har du en solid baggrund fra tidligere tjeneste ved Militærpolitiet vil det være en fordel. Ligeledes vil erfaring fra international tjeneste, gerne i operative enheder, være en fordel.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Som person er du analytisk stærk, evner at holde mange bolde i luften ad gangen og har en pragmatisk og fleksibel tilgang til opgaveløsningen.
  • Kan håndtere hyppige tempo- og retningsskift og stadig holde humøret højt.
  • Er god til at skabe og vedligeholde et stærkt sammenhold på tværs af en fragmenteret organisation igennem en positiv og anerkendende ledelsesstil, hvor du i høj grad skal kunne lede gennem andre.
  • Er energisk og initiativrig, mentalt og fysisk robust, moden og velovervejet med en velafbalanceret personlighed.
  • Er fortrolig med, at arbejde i en international kontekst og begår dig frit på engelsk i både skrift og tale.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Fast tjenestested er Aalborg.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for militærpolitiet oberstløjtnant Claus Erik Dalsgaard Brønnum (TRR-MP-CH@fiin.dk) på telefon +45 5154 7430

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Martin Street på telefon 5126 6191 eller mail PKOM-MAS@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026. Samtaler forventes afholdt den 19-20 august 2026.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.


Fakta


Application due
16-08-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!