Find Your Next Job
Stabshjælper Til Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat
Posted on July 1, 2026
- Sydsjælland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du ansvarsbevidst, selvstændig, serviceminded og fleksibel af natur? Sætter du en ære i at arbejde struktureret med tildelte opgaver i et miljø, hvor god service og faglighed er højeste prioritet? Så er du måske den stabshjælper til Ledelsessekretariatet i Hjemmeværnskommandoen, som vi søger.
Om os
Ledelsessekretariatet understøtter Hjemmeværnsledelsen, med fokus på at betjene ledelsen og sikre koordination på tværs af Hjemmeværnskommandoen.
Vi er et team bestående af 14 militære- og civile medarbejdere med et bredt og omfangsrigt arbejdsområde, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt. Vores daglige omgangstone er uformel og humørfyldt og da vi har en travl hverdag med mange opgaver, er det vigtigt, at vi er gode til at bakke hinanden op. Vi er fremsynede og søger altid at løse opgaverne på bedst mulige måde.
Vi skal være til rådighed, når opgaverne kræver det, men vi har samtidig en fleksibel arbejdsuge, hvor du har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag.
Om stillingen
Du vil primært skulle bistå sektionen med en bred portefølje af opgaver. Det spænder fra oprettelse og arkivering af sager i WorkZone, monitering og fordeling af indkommende post, mødeforberedelse og produktion af mødemateriale, samt superbrugerfunktion på nogle af vores internetsystemer.
Funktionen kan – efter nærmere aftale og med godt varsel - indebære lejlighedsvis kørsel, af den kommitterede for Hjemmeværnet.
Om dig
Du har en kontoruddannelse eller tilsvarende administrativ erfaring.
Det forventes, at du er arbejdsom, loyal og kan bevare roen i pressede situationer. Du skal kunne arbejde selvstændigt og professionelt og sætte en ære i at strukturere dit arbejde, så terminer overholdes. Du skal kunne tænke selvstændigt, have overblik og helhedsforståelse for dine opgaver. Det er et krav, at du er god til at kommunikere både på dansk og engelsk.
Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori B.
Som person forventer vi, at du:
- Er erfaren og rolig
- er præsentabel og pålidelig
- er serviceminded og omstillingsparat
- har gode samarbejdsevner
- trives med, til tider, at arbejde aften og weekend
- er i stand til, at skifte mellem den daglige uformelle tone og den formelle repræsentative rolle, som ligger i jobbet
- kan overholde et ubetinget krav om diskretion, i forhold til informationer af faglig- eller privat karakter i f.t. den kommitterede for Hjemmeværnet og den øvrige hjemmeværnsledelse.
Det er derudover en fordel, hvis du er øvet i brug af DeMars/SAP, WorkZone, SharePoint og Office-pakken. Og en fordel, hvis du har kendskab til Hjemmeværnet og økonomifunktioner, men ingen af delene er et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er både slået op civilt og militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vordingborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Ledelsessekretariatet, orlogskaptajn Torben Nielsen, på telefon 5122 3382.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 15. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en landsdækkende militær organisation med ca. 600 ansatte og ca. 43.000 frivillige medlemmer fordelt på Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet. Hjemmeværnet er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet og støtter Danmarks militære og civile forsvar.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!