Find Your Next Job
Stabsofficer Til J45 I Forsvarskommandoens Operationsstab
Posted on June 13, 2026
- Vestjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for at arbejde med Forsvarets og allieredes operationer i Danmark? Ønsker du et udfordrende job med fokus på at støtte danske og allierede kapaciteters indsættelse i en værnsfælles ramme?
Har du lyst til at udvikle dine personlige og faglige kompetencer på øverste militære styringsniveau og i samspil med NATO, EU og nordiske aktører?
Kan du sige ja til ovenstående, så er der mulighed for at få job i J45 Planlægningssektion i Forsvarskommandoens Operationsstab.
Om os
J45 er en del af Supportafdelingen, der foruden J45 består af Logistisk Operationssektion (J43), Administrationssektion (J1) og Kommunikations- og Informationssystemssektion (J6).
Opgaveporteføljen og ansvarsområderne er under konstant udvikling i en afvekslende dagligdag, hvor Forsvarets mange opgaver skal løses professionelt og i samarbejde med allierede og civile aktører.
Opgaverne spænder bredt og dækker Forsvarets operationer med fokus på at støtte egne og allierede styrkers bidrag til sikkerhed i Østersøregionen, inkl. afskrækkelse og kollektivt forsvar.
J45 Logistisk Planlægningssektion varetager det operative niveau i den nationale forsvarsplanlægning samt den værnsfælles planlægning af Host Nation Support. Sektionen bidrager til koordination og fælles logistisk planlægning med nationale civile aktører, NATO og allierede i Danmarks nærområde.
Vores opgaver fordrer, at vi er gode til at kommunikere og samarbejde. Omgangstonen er uformel og afslappet, og vi prioriterer et godt kollegialt sammenhold. Man har som medarbejder i sektionen mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsuge, og vi bruger hjemmearbejde som en naturlig del. Frihed under ansvar er det, der præger vores opgaveløsning i J45, og du vil med garanti føle dig godt tilpas blandt gode kollegaer på tværs af hele Operationsstaben.
J45 er sammensat af erfarne medarbejdere fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, og sammen udvikler vi fælles logistiske løsninger i forbindelse med national og international styrkeindsættelse.
Om stillingen
Stillingen er som sagsbehandler inden for Host Nation Support (HNS) forankret ved Operationsstabens Host Nation Support Coordination Cell (HNS CC). Afhængig af interesser og ønsker er der gode muligheder for at du på sigt overtager teamlederrollen for HNS-teamet på tre medarbejdere. Stillingen omfatter en bred vifte af opgaver.
Du vil komme til at indgå i opgaveløsningen for det operative hovedkvarter, hvor du gennemfører den konkrete planlægning af logistisk støtte til større HNS-operationer. Dette indebærer en bred koordination med allierede nationer, Forsvarets myndigheder samt med civile myndigheder. Du vil ligeledes skulle bidrage til større planlægningsprocesser, som f.eks. udviklingen af national forsvarsplan.
Du vil ligeledes bidrage til sagsbehandling i Operationsstaben med udarbejdelse af briefinger og skriftligt materiale inden for HNS-området. Særligt vil du blive sagsbehandler inden for NATOs behov for værtsnationsstøtte – et sagsområde som aktuelt er under omfattende udvikling.
Elementet har et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets departement og Forsvarsministeriets styrelser samt udvalgte civile styrelser. Du vil således ofte arbejde i krydsfeltet mellem det militære, det politiske og det civile Danmark.
Der er rejseaktivitet forbundet med stillingen, men omfanget er typisk kun omkring 2-3 rejseuger årligt, samt enkelte kortere rejser af 2-3 dages varighed.
Stillingen er værnsfælles og kan besættelse af M331 samt M321 der læser Master Militære Studier (MMS).
Om dig
Du er major/orlogskaptajn alternativ er du kaptajn/kaptajnløjtnant der læser MMS, og vil dermed indgå på en uddannelsesaftale. Vi vægter de personlige kompetencer højest, men faglige erfaringer inden for logistik eller myndighedssamarbejde vil være et væsentligt plus.
Ønskeligt har en fremtidig profil til stillingen desuden en eller flere af følgende kvaliteter:
- Gode samarbejdsevner da stillingen har brede snitflader på tværs af Operationsstaben og Forsvarets myndigheder.
- Evne til at skabe overblik, fremdrift og struktur omkring udviklingen af Host Nation Support – da der er en omfattende udvikling i gang med både nye NATO-krav og omorganisering af Forsvaret.
- Forståelse for at navigere i spændingsfeltet mellem det militære operative niveau og de politiske rammer omkring forsvarsområdet.
- Stærke skriftlige kompetencer på dansk og engelsk til udarbejdelse af stabsprodukter og koordination med udenlandske samarbejdspartnere.
- Erfaring med at indgå i operationsplanlægning.
Ansættelsesvilkår
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS. Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Fast tjenestested er Karup, men også her er vi fleksible i forhold til at finde en løsning, der tilgodeser både dine og Forsvarets behov.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef J45, major Søren Meldgaard Jensen på telefon +45 728 40454 eller FIIN: FKO-O-CHJ45.
Der er også mulighed for at kontakte fg. leder, Host Nation Supportelement, major Bo Ommen på telefon +45 728 40581 eller FIIN: FKO-O-J4511.
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent, konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2026 og samtaler forventes gennemført i uge 26.
Tiltrædelse forventeligt den 1. august 2026 eller snarest derefter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!