Find Your Next Job

Steno Diabetes Center Copenhagen Søger En Post Doc Forsker Indenfor Ernæring, Kost Og Strukturel Forebyggelse Af Overvægt

Posted on Sept. 30, 2025

  • Herlev, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Steno Diabetes Center Copenhagen Søger En Post Doc Forsker Indenfor Ernæring, Kost Og Strukturel Forebyggelse Af Overvægt

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at videreudvikle og styrke forskningen indenfor ernæring, mad, måltider og særligt strukturel forebyggelse på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)? Har du solid erfaring med både kvantitativ og kvalitativ evaluering, og forskning indenfor strukturel forebyggelse?

Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet på SDCC søger en post doc forsker til at indgå i forskningsprojekter med fokus på kost og strukturel forebyggelse samt evaluering af langtidseffekten af behandling af overvægt. Du skal samtidig indgå i og videreudvikle vores forskningsmiljø særligt indenfor strukturel forebyggelse og mad og måltider, og herunder bidrage til at søge fondsmidler til en styrkelse af forskningsområdet. Du vil blive en del af Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer.

Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfund
Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet er en afdeling på Steno Diabetes Center Copenhagen med en forskningsbaseret tilgang til udvikling af indsatser, der fremmer sundheden, forebygger udviklingen af forskellige kroniske sygdomme, og gør livet med kronisk sygdom lettere blandt borgere i Region Hovedstaden, Danmark og udlandet. Afdelingen samarbejder med andre afdelinger på Steno Diabetes Center Copenhagen, med de øvrige Steno-centre, og med en lang række offentlige, private, civile og akademiske aktører i Danmark og udlandet. Afdelingen består af ca. 80 medarbejdere organiseret i fem forskningsgrupper, samt en tværgående enhed med fokus på udvikling og policy, samt et sekretariat.

Forskningsgruppen Borgere & Bæredygtige Byer

Borgere & Bæredygtige Byer arbejder med at skabe gode, sunde og bæredygtige rammer, miljøer og fællesskaber for social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling i byer, boligområder og lokalsamfund i Danmark og udlandet. Vi arbejder gennem store, dynamiske partnerskaber, koalitioner og andre samarbejdsrelationer med partnere fra offentlige, civile, private og akademiske miljøer. Vi baserer vores indsatser på supersetting-tilgangen, community action research og realistisk evaluering. Vi udvikler langsigtede strategier og forskningsbaserede metoder til at implementere, evaluere, forankre og udbrede komplekse, flerstrengede og tværfaglige indsatser. Vi arbejder i fronten sammen med borgere og lokale aktører for at reducere ulighed, fremme sundhed og forebygge kroniske sygdomme. Vi bruger vores viden, erfaringer og stærke samarbejdsrelationer til at påvirke lokal, national og international politik, strategi og praksis i håbet om en mere bæredygtig, social, sundhedsfremmende og forebyggende udvikling af byer, boligområder og lokalsamfund.

Arbejdsopgaver

Vi søger en post doc forsker der skal være en del af forskergruppen i et projekt, der har til formål at gennemføre evaluering af de langsigtede effekter af et behandlingskoncept for overvægt blandt børn. Derudover vil du indgå i forskningsprojekter med fokus på kost og strukturel forebyggelse. Du vil blive en del af Forskningsgruppen Borgere og Bæredygtige Byer, og vil her indgå i et tværfagligt team med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.

Din profil


  • Du har en kandidatgrad indenfor human ernæring eller lignende
  • Du har en ph.d.-grad indenfor kost, børn og interventionsforskning
  • Du har en tydelige forskningsprofil og interesse indenfor strukturel forebyggelse og kost
  • Du har stor erfaring indenfor et bredt felt indenfor ernæringsforskning herunder kvantitativ og kvalitativ evaluering, antropometriske målinger blandt børn, analyse af salgs- og kostdatagennemførsel af lokalsamfundsprojekter og større komplekse interventionsprojekter
  • Du har solid erfaring med at rejse fondsmidler
  • Du er grundig og struktureret i dit arbejde, og forstår vigtigheden af at overholde deadlines og evner at have øje for detaljerne samt bevare overblikket.
  • Du er engageret, har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre, gerne med erfaring fra tværfaglige projekter eller partnerskaber.
  • Du er god til at løse opgaver og kan håndtere uforudsete udfordringer i komplekse situationer.
  • Du er dygtig til skriftlig kommunikation, både videnskabelig og populærvidenskab, samt kommunikation målrettet deltagere/borgere.
  • Du har en anerkendende og inkluderende tilgang til dine kollegaer og du er en teamplayer, der naturligt deler ud af din viden.
  • Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.
Vi tilbyder


  • Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af passion, imødekommenhed, tillid og gensidig respekt.
  • Engagerede, dygtige og ambitiøse kollegaer med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.
  • Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet, herunder stærke relationer til lokale, kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en 2-årig stilling på 30 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regional overenskomst og indplacering som forsker.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Din ansøgning skal indeholde:


  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Dokumentation for akademiske grader
Ansøgningsfrist den 14.10.2025. Du skal sende ansøgningen via linket herunder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ulla Toft på ulla.toft@regionh.dk .

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!