Find Your Next Job

Stillingen Som Graver Ved Sjørslev, Almind Og Lysgård Kirker Er Ledig Pr. 1. August 2026

Posted on May 6, 2026

  • Viborg, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Stillingen Som Graver Ved Sjørslev, Almind Og Lysgård Kirker Er Ledig Pr. 1. August 2026 job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Stillingen som graver ved Sjørslev, Almind og Lysgård kirker er ledig pr. 1. august 2026

Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt pr. uge.

Du vil få primært ansvar for Almind kirke, kirkegården og de bygninger som er beliggende i tilknytning til kirkegården. Sekundært indgår du i et team med vores dygtige og pligtopfyldende gravere ved Lysgård og Sjørslev kirker. Teamet varetager følgende opgaver ved de tre kirker:

  • ansvarlig for kirkegårdenes, præstegården og bygningernes vedligeholdelse og rengøring m.m.
  • ajourføring af kirkegårdskartotek
  • håndtering af fakturaer og regninger samt øvrige administrative opgaver vedrørende kirkegårdsdriften
  • kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger, jordfæstelser m.m.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med kirkegårdsdrift og arbejdet på en kirkegård
  • er fleksibel og samarbejdsvillig
  • er god til at tale med borgere og pårørende i sorg
  • kan anvende it på brugerniveau
  • vil arbejde for ”Grøn kirke og Grøn kirkegård”, idet vi er klassificeret på begge områder

Sjørslev og Almind kirker har installeret automatisk ringeanlæg. I Lysgård ringes manuelt.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre lokationer i vores sogne i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået.

Ansættelse sker ved Sjørslev, Almind og Lysgård menighedsråd.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,00 kr. – 413.601,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).


Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Bjarne Lefevre Larsen på telefon 61 72 16 57.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til på mail til 8592fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen og relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest den 29. maj 2026.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 24 (8. juni - 12. juni).

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.


Vigtige datoer

Oprettelse: 6. maj 2026

Ansøgningsfrist: 29. maj 2026



Kontaktperson

Bjarne Lefevre Larsen

Hovednummer: 61721657

Email: 8592fortrolig@sogn.dk



Arbejdsgiver

Sjørslev, Almind, Lysgaard Menighedsråd

Ydunsvej 2

8800 Viborg


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!