Find Your Next Job
Strukturerede Medarbejdere Til Kvalitetssikring Af Forsvarets Materiel
Posted on May 7, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for sikring af kvalitet, kan du overskue komplekse materielanskaffelsesprojekter og har du lyst til være en vigtig brik i det danske forsvar? Så skal du læse videre og skynde dig at søge – måske er det dig vi mangler.
Brænder du for kvalitetssikring og har du erfaring med audit og ISO 9001 eller tilsvarende, så har vi måske et job til dig. Du kan glæde dig til lærerige, spændende og unikke opgaver for det danske Forsvar. Jobbet vil bidrage aktivt til at gøre en forskel for Danmark – i fred, krise og krig.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, fly og skibe til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse årligt ca. 20 mia. kr. svarende til ca. halvdelen af det samlede forsvarsbudget. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal i de kommende år udvikle, indkøbe og implementere en lang række nyt materiel til Forsvaret (herunder også Hjemmeværnet). Det forventes derfor, at der vil være en stigende opgaveportefølje i forbindelse med kvalitetssikring og ibrugtagning af dette materiel.
Kvalitetssektionen, i daglig tale kaldet QA (Quality Assurance), er en del af Contract Mannagement and Compliance afdelingen som er underlagt Sourcing Divisionen. Vi medvirker til, at Forsvarets operative enheder får det rigtige materiel til at løse dets komplekse opgaver. Vi er 15 medarbejdere – både civile og militære - med brede og stærke faglige kompetencer.
Sourcing Divisionen bidrager til materielanskaffelser, i form af bl.a. skibe, fly, kampvogne, kommunikationssystemer, it-systemer, uniformer og alt det materiel, der indgår i disse.
Contract Mannagement and Compliance afdelingen har det overordnede ansvar for leverandør-styring og -opfølgning i relation til det kontraktuelle grundlag.
Blandt andet kvalitetssikring, Kvalitetssektionen og udøver produkt-kvalitetssikring med henblik på at sikre og styrke den operative opgaveløsning. Kvalitetssektionen støtter specifikke projekter ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen med fastsættelse af kvalitetskrav samt opfølgning på disse. Dette kunne for eksempel være ved leverandør audits eller forberedelse og gennemførelse af testregimer.
Om stillingen
Du får et spændende job i tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter, hvilket bl.a. medfører, at du kommer vidt omkring i hele organisationen og får mulighed for at give dit bidrag til at sætte kvalitet på dagsordenen. Du vil blive del af en afdeling i udvikling, hvor du er med til at præge både din egen hverdag og afdelingens fremtid.
Du kommer til at indgå i et åbent arbejdsmiljø, hvor du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdsdag og du får derved en unik mulighed for at bidrage til udviklingen af stillingens indhold.
Du vil samtidig komme til at indgå i et større fagligt fællesskab, som løbende bidrager til din faglige udvikling, og samtidig giver dig bred mulighed for karriereudvikling.
De primære arbejdsområder vil være at levere bidrag til:
- fastlæggelse af kvalitetskrav i specifikke anskaffelsesprojekter i relation til det pågældende materiels kompleksitet
- planlægning, koordination samt gennemførelse af kvalitetssikrings-aktiviteter
- planlægning og gennemførelse af leverandøraudits
- generelle kvalitetsinspektøropgaver (Produktkvalitetssikring), herunder eksempelvis reklamationsbehandling
Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde og koordination med den pågældende projektleder og teknisk sagsbehandler samt øvrige medarbejdere.
Jobindholdet vil fra starten blive tilpasset dine kompetencer, kvalifikationer og erfaringsniveau og vi sørger vi for, at du bliver fuldt klædt på til jobbet. Vi vil løbende investere i dig og din udvikling i form af oplæring, kurser og uddannelse.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig, med fleksibilitet i mødetider og med udgangspunkt i konkrete arbejdsopgaver og dine præferencer. Som udgangspunkt hverdage mellem 8 og 15:30. Der kan aftales enkelte hjemme-arbejdsdage.
Afhængig af din løbende projekt- og opgaveportefølje skal der forventes nogen rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Ca. 30 dage pr år. både i ind- og udland.
Vi søger flere medarbejdere.
Om dig
Vi forestiller os at du har en relevant civil akademisk og/eller teknisk uddannelse med nogen års erfaring med fx anskaffelser, kvalitetssikring etc.
Vi forestiller os, at du som person:
- trives du godt i et dynamisk og fagligt udfordrende miljø, hvor arbejdet er krævende, men også spændende
- er samarbejdsvillig, effektiv og engageret - og forstår at tænke din opgaveløsning ind i et helhedsorienteret perspektiv
- kendetegnet ved, at kunne tilrettelægge og arbejde selvstændigt
- er imødekommende, engageret, respektfuld og kan kommunikere i øjenhøjde med alle. Du har gode samarbejdsevner, og formår at bidrage til den fælles helhedsorienterede opgaveløsning
- er god på skrift og kan formulere dig præcist og forståelig i kommunikation på alle niveauer og taler engelsk på et fornuftigt niveau
- har en udpræget sans for planlægning og struktur, og du formår at holde mange aktiviteter i gang - samt ikke mindst at få dem
- er fleksibel i forhold til arbejdstider, og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver herunder opgaver, som kræver umiddelbar handling.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med auditering, kvalitetssikring, testregimer eller logstikprocesser i fx Forsvaret eller fra tilsvarende større virksomheder i staten eller i det civile.
Det vil yderligere være en fordel hvis du har:
- erfaring med indkøb af materiel og materiel introducering
- erfaringen med brug af Enterprise Resource Planing systemer fx SAP på områder som Materiel Mannagement, MM, Plant Maintenance, MM, Quality Management, QM etc.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både civilt og militært.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for kvalitetssektionen Orlogskaptajn Michael Bruun på telefon 2437 4284 eller mail FMI-PK-CHQA@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 21. maj 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!