Find Your Next Job
Studentermedarbejder Til Kræftens Bekæmpelse
Posted on July 28, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Har du mod på et studenterjob, hvor du kombinerer teori med praksis i en organisation, som er midt i en spændende udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye studentermedarbejder med start i september 2025.
Om os
Kræftens Bekæmpelse er en demokratisk forening, der leverer anerkendt forskning, viden om forebyggelse samt støtte til patienter og pårørende. Vi har et stærkt og aktivt fællesskab, og kræftsagen giver både vores medarbejdere, medlemmer og frivillige en tydelig fælles mission, som binder os og befolkningen sammen. Vi arbejder for at færre får kræft, at flere overlever kræft og at alle får et bedre liv med og efter kræft.
I kontoret for Regnskab og Løn er vi 14 dedikerede medarbejdere fordelt på tre specialiserede teams: regnskabsteamet, controllerteamet og lønteamet. Vores primære ansvarsområder omfatter udarbejdelsen og koordinering af budgetter og regnskaber for alle Kræftens Bekæmpelses afdelinger og fonde. Vi er ansvarlige for at sikre et effektivt internt kontrolmiljø, der sikrer korrekt registrering og behandling af foreningens økonomiske transaktioner, samt effektiv systemunderstøttelse. Vi arbejder for at sikre effektive processer, veldokumenterede arbejdsgange samt klar formidling og synlighed af relevante retningslinjer.
Om jobbet og dine opgaver
Du bliver en del af et kontor med dygtige kolleger, hvor vi aktivt arbejder med digitalisering af processer og arbejdsgange. Vi sikrer en grundig introduktion til udvalgte opgaver gennem oplæring og løbende sparring. Du vil også få mulighed for at bidrage til vores udviklingsprocesser.
Vi tilbyder dig den nødvendige sparring og støtte, så du gradvist kan opbygge selvstændighed og opnå eget ansvar for opgaver. Du vil komme til at løse mange forskelligartede opgaver inden for områder som:
- Bogføring og fakturahåndtering
- Afstemningsopgaver med moderne afstemningsværktøjer
- Deltagelse i udarbejdelse af procesbeskrivelser
- Udførelse af interne kontroller vedrørende vores systemunderstøttelse
- Øvrige opgaver i kontoret
Om dig
Vi søger en motiveret studentermedhjælper, der:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, regnskab, finans eller lignende (f.eks. HA, cand.merc.aud., finansbachelor).
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret.
- Besidder gode IT-kundskaber, særligt erfaring med Excel.
- Er initiativrig og tager ansvar for egne opgaver.
- Trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team, hvor du bidrager positivt til miljøet.
Som studentermedhjælper hos os i Kræftens Bekæmpelse vil du opleve en varieret hverdag, hvor nogle dage ligner hinanden, mens andre tager en uventet drejning. Vi forventer, at du tager ansvar for din egen læring og udvikling. Du sætter dig med interesse ind i vores nuværende arbejdsgange og byder aktivt ind med ideer til, hvordan vi kan optimere dem fremadrettet. Din vilje til at lære nyt hver dag er afgørende.
Vi tilbyder
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling i en spændende vidensorganisation, der er i stadig udvikling. Dette værende i forbindelse med flere frivilligaktiviteter der understøtter indsamlingsarbejdet, indsatser der skaber øget opmærksomhed på kræftområdet samt vores teknologiske udvikling. Hos Kræftens Bekæmpelse kan du være med til at gøre en reel forskel på flere planer.
Vi er en landsdækkende forening, og du vil få din daglige gang på Strandboulevarden 49 i København Ø. Arbejdstiden er maks. 15 timer om ugen, og du vil få løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og HK. Du vil referere til regnskabschef Karina Bodo Stensby.
Vi arbejder fysisk, digitalt og hybridt, alt efter hvad opgaven kræver. Når vi er på den fælles arbejdsplads, prioriterer vi at spise en god, sund frokost sammen i vores fantastiske kantine. Dertil er der rig mulighed for sociale aktiviteter gennem vores idrætsforening, kunstforening eller deltagelse i vores populære pausegymnastik.
Yderlig information
Kræftens Bekæmpelse har en informative hjemmeside https://www.cancer.dk/. her kan du bl.a. se information om Kræftens Bekæmpelses organisation, særlige indsatsområder og formålspolitik.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Karin Mansa Lindholt på telefon 35 25 71 99 eller mail karlin@cancer.dk.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning via cancer.dk/job senest den 18. august 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og 35 med ansættelse forventeligt i september 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!