Find Your Next Job

Studentermedhjælper Til Buy-Side Platform & Operations

Posted on July 1, 2025

  • Part Time

Studentermedhjælper Til Buy-Side Platform & Operations

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Ønsker du at kombinere din interesse for IT og finansielle markeder i et studiejob med høj læringsværdi? Vi leder efter en motiveret studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde med forretningskritisk it support indenfor Wealth Management, Treasury og Risk. Hvis dette lyder som noget for dig, så har du muligheden for at blive en del af vores engagerede team i Wealth Technology.

Et studiejob med indsigt i både IT og forretningsprocesser
Nykredit Wealth Technology er ansvarlig for de it-systemer, Nykredit benytter inden for risiko, investering, formueforvaltning og Markets. Vi er overbevist om, at topmoderne it-systemer og processer har afgørende betydning for at nå vores strategiske mål for forretningen. Vores supportteam Buy-side Platform og Operations har i den sammenhæng en vigtig rolle og er en central samarbejdspartner i den operationelle hverdag. Først og fremmest for vores forretningsenheder – Wealth og Treasury & Risk, som er en af Danmarks ledende fondsadministrator og en af Europas største private obligationsudsteder.

Teamet Buy-side Platform og Operations har ansvaret for at sikre en optimal og stabil drift af vores SimCorp Dimension (SCD) platform. Det sker igennem overvågning, automatisering, test og konfigurering af ofte komplicerede processer og løsninger.

Dine arbejdsopgaver
I rollen som studentermedhjælper vil du bistå teamets kolleger med support og opgaveløsning i forbindelse med forretnings- og tidskritiske ad hoc-hændelser på vores SimCorp Dimension-platform. Dine opgaver vil typisk omfatte at:

  • håndtere spørgsmål og generelle problemstillinger i forbindelse med den daglige drift af platformen
  • identificere og løse driftsproblemer fx i dataflow og handelflow
  • konfigurere og opsætte løsninger, fx beregninger og dataudtræk
  • bidrage til effektivisering og automatisering af arbejdsgange
  • deltage i mindre udviklingsopgaver og implementering af forbedringer.

Med tiden og i takt med dine kompetencer kan du få ansvar i udviklingsopgaver, hvor du sammen med erfarne kolleger analyserer behov og implementerer løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • er på din bachelor (sidste del) eller kandidat inden for økonomi, IT eller lignende
  • har interesse for finansielle markeder og teknologisk understøttelse
  • er hurtig til at lære og god til at sætte dig ind i nye systemer og processer
  • trives i en servicerolle og motiveres af at samarbejde med mange forskellige interessenter
  • er struktureret og bevarer overblikket – også når opgaverne haster.

Vi lægger vægt på, at du er imødekommende og opsøgende, har gode samarbejdsevner og ser værdien i at arbejde tæt sammen i teamet og med forretningen.

Arbejdstid og teamet du bliver en del af
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage – med fleksibilitet i eksamensperioder. Du bliver en del af et fagligt og socialt team, hvor vi arbejder agilt og med fokus på faglig udvikling, samarbejde og høj trivsel. Vores team har base i København og indgår i Nykredits IT organisation med mere end 600 kolleger.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Thomas Skou på tlf. 44 55 99 48. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Ansøgningsfrist
09.07.2025
By
København

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!