Find Your Next Job
Studentermedhjælper Til C&I Sustainability, Strategy & Support (Strategi)
Posted on June 13, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Vil du være med til at præge den strategiske udvikling af Corporates & Institutions i Nykredit? Og ønsker du indsigt i den finansielle sektor og i, hvordan Nykredit rådgiver og finansierer nogle af Danmarks største virksomheder? Hvis du samtidig motiveres af arbejdet med strategi og er struktureret, analytisk og handlingsorienteret, så er du måske vores nye studentermedhjælper i Sustainability, Strategy & Support.
Du får en rolle i den strategiske udvikling af et område i vækst
Med udgangspunkt i Nykredits foreningsejerskab har vi en ambition om at være hele Danmarks samfundsansvarlige finansielle virksomhed. C&I Sustainability, Strategy & Support bidrager til denne ambition og har blandt andet ansvaret for at bistå til udviklingen af den strategiske retning for betjeningen af Nykredits største kunder.
Som studentermedhjælper får du indsigt i, hvad det kræver at servicere store kunder med komplekse behov. Du kommer til at arbejde på tværs af C&I og resten af Nykredit og får en bred kontaktflade til forskellige enheder og funktioner. Du vil samarbejde med mange forskellige profiler – fra ledere til specialister – og få ansvar for en bred vifte af opgaver, der kræver, at du tager ansvar, har sans for detaljer og følger opgaver til dørs.
Opgaverne er bl.a. inden for:
- Strategi: Drive og udvikle opfølgning på strategiske fokusområder i C&I, herunder selvstændigt drive mindre indsatser. Bidrage til udarbejdelse af handlingsplaner og markedsanalyser.
- Kommunikation: Udarbejde præsentationer, hjælpe kolleger med formidlingsopgaver samt håndtering af C&Is LinkedIn profil.
- Facilitering: Bidrage til planlægning og facilitering af eksterne kundearrangementer og interne workshops.
Hvem er du?
- Baggrund: Du er godt i gang med din videregående uddannelse (sidste år på bachelor eller påbegynder kandidaten til efteråret) inden for f.eks. strategi, forretningsudvikling eller kommunikation.
- Kompetencer: Du har gode analytiske evner og kan formidle komplekse budskaber klart og overskueligt. Du arbejder struktureret og planlægger både store og små opgaver effektivt. Du behersker Office-pakken – især PowerPoint – på højt niveau.
- Personlige egenskaber: Du arbejder selvstændigt, proaktivt og struktureret. Du trives i samarbejde med forskellige persontyper og på tværs af niveauer. Du sparrer naturligt med kolleger og giver løbende status på fremdrift. Du motiveres af opgaver med varierende kompleksitet.
Bliv en del af C&I Sustainability, Strategy & Support
Du bliver en del af C&I, hvor vi er ca. 230 kolleger med høj faglighed og specialistkompetencer, som servicerer de største af Nykredits erhvervskunder, institutionelle kunder, ejendomsinvestorer samt andelsboliger og almene boliger. Herudover er Markets-funktionen en del af C&I. Du kan læse mere om C&I her og på LinkedIn her.
Ud over de relationer, som dine arbejdsopgaver naturligt giver dig, bliver du en del af Nykredits studenternetværk på +500 studerende. Din arbejdstid er op til 15 timer ugentligt med gensidig fleksibilitet i eksamensperioder og ferier.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til kontakte Head of C&I Strategy, Hannah Skogstad Scheldt på tlf. 44 55 24 65. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!