Find Your Next Job

Studentermedhjælper Til Diaunion, Steno Diabetes Center Copenhagen (Sdcc)

Posted on March 10, 2026

  • Part Time

Studentermedhjælper Til Diaunion, Steno Diabetes Center Copenhagen (Sdcc) job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Studentermedhjælper til DiaUnion, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

Vil du være en del af et spændende forskningsprojekt, der handler om tidlig opsporing af type 1-diabetes, og har du lyst til at arbejde med deltagerkontakt og datahåndtering?

DiaUnion er et stort dansk-svensk forskningsinitiativ, der arbejder med tidlig opsporing af tre autoimmune sygdomme. Vi søger en struktureret og udadvendt studentermedhjælper til at understøtte vores projektkoordinatorer og sikre en god oplevelse for vores deltagere.

Dine arbejdsopgaver:

Stillingen indebærer en blanding af administrativt arbejde og direkte kontakt med projektets deltagere.

Dine primære opgaver vil være:

  • REDCap-dataindtastning: Kvalitetssikring og indtastning af deltagerdata i vores database
  • Booking af blodprøver: Koordinering og booking af tider for deltagere i forbindelse med projektets undersøgelser
  • Deltagerkontakt: Telefonisk henvendelse til deltagere for at give mundtlig information om projektet og opfølgning
  • Mailkorrespondance: Besvarelse af henvendelser fra deltagere via mail


Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for sundhedsvidenskab, folkesundhed, sygeplejestuderende eller lignende)
  • Er serviceminded, imødekommende og tryg ved at tale med mennesker i telefonen
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret med data
  • Har mod på at sætte dig ind i nye IT-systemer (kendskab til REDCap er en fordel, men ikke et krav)
  • Er ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine opgaver

Vi tilbyder:

  • Et studiejob med mening, hvor du arbejder med at forbedre diabetesområdet
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø på et af verdens førende diabetescentre
  • Indsigt i klinisk forskning og projektledelse


Praktisk:
Arbejdstiden er ca. 8 timer om ugen, placeret primært på hverdage i dagtimerne. Arbejdsstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV via linket snarest muligt dog senest 20. marts. Samtaler afholdes løbende.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 11.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Fakta

Jobtype
Studentermedhjælper
Arbejdssted
Steno Diabetes Center Copenhagen
Translationel type 1-diabetesforskning
Arbejdstid
8
Jobnummer
267480
Ansøgningsfrist
20-03-2026

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!