Find Your Next Job
Studentermedhjælper Til Digitale Platforme
Posted on Sept. 9, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Vil du være med til at gøre en forskel for en vigtig sag – og samtidig få masser af digital erfaring? Hos Kræftens Bekæmpelse søger vi en studentermedhjælper til vores digitale fundraisingteam. Her får du mulighed for at omsætte dine digitale kompetencer til handlinger, der støtter kræftsagen og hjælper tusindvis af danskere.
Dine arbejdsopgaver
Som en del af teamet Digital og Dialog bliver du en vigtig del af arbejdet med optimering af vores digitale kanaler. Opgaverne spænder bredt og går på tværs af digitale platforme og kampagner.
Eksempler på opgaver kan være:
- Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve i vores e-mail marketingplatform (Agillic)
- Opbygning af landingpages på i forbindelse med kampagner (Optimizely og Playable)
- Planlægning af bruger-interviews, f.eks. kvalitative tests på web
- Opfølgning og rapportering på digitalt indhold
- Ad hoc support til SoMe team
Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne digitale specialister, men får også dine egne selvstændige ansvarsområder, hvor du er med hele vejen fra opsætning til evaluering.
Om dig
Vi forestiller os, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse inden for f.eks. digitale platforme, IT, marketing eller lignende.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Teknisk forståelse og flair for at arbejde i digitale systemer
- Interesse for digitale trends, marketing og brugeradfærd
- En struktureret og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde
- Gode samarbejdsevner
Er du nysgerrig på data, test og optimering, vil det være et ekstra plus.
Dine muligheder
Vi tilbyder et fleksibelt studiejob i et fagligt stærkt miljø med ca. 20 dygtige (og sjove!) kollegaer. Du får mulighed for at prøve kræfter med en bred vifte af digitale discipliner, lære af erfarne specialister og ikke mindst bidrage til en sag, der betyder meget for mange.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen fordelt på 2 hele dage på vores kontor på Østerbro med mulighed for fleksibilitet ifm. eksamensperioder. Løn efter overenskomst.
Sådan søger du
Send en ansøgning (maks. 1 side) om, hvem du er, og hvorfor du er et godt match til jobbet. Ansøgningsfristen er d. 3. oktober, kl. 12, men vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Henriette Edslev på edslev@cancer.dk.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!
Similar Jobs
Det Kongelige Teater og Kapel
Det Kongelige Teater Søger Studentermedhjælper Til Brand & Marketing
Brænder du for digital markedsføring og har erfaring med kampagner og performance fra …
Part Time | København, Denmark
Apply 1 month, 2 weeks ago