Find Your Next Job

Studentermedhjælper Til Trade Reporting I Nykredit-Koncernens Kapitalforvaltning

Posted on Nov. 13, 2025

  • Part Time

Studentermedhjælper Til Trade Reporting I Nykredit-Koncernens Kapitalforvaltning

Tailor Your Resume for this Job


Er du klar på at udvide dit kendskab til investering og finansielle instrumenter i et udfordrende og udviklende studiejob hos Trade Reporting, hvor vi udfører kontrol- og rapporteringsopgaver for investeringsområderne i Nykredit-koncernen? Så er du måske vores nye kollega.

Spændende studiejob i den finansielle sektor
Vi kan tilbyde et alsidigt og udviklende job i et dynamisk og uformelt miljø i Trade Reporting, hvor du hurtigt får ansvar for egne opgaver og gode muligheder for at præge din egen arbejdsdag. Du kommer til at udnytte din teoretiske viden fra dit studie i hverdagen og tilegne dig praktisk erfaring inden for den finansielle verden. Investeringsbranchen er underlagt strenge reguleringskrav, som er i konstant udvikling og forandring, og via denne stilling får du mulighed for at sørge for, at koncernens investeringsenheder altid overholder reglerne.

Dine arbejdsopgaver kan f.eks. omfatte at:

  • Rapportere transaktioner til national og international tilsynsmyndighed.
  • Kontrollere indberetning af derivater (EMIR) og repo’er (SFTR) til tilsynsmyndigheder.
  • Overvåge indberetninger for modparter og eksterne investment managers.

Interesse for IT og gode kommunikative evner
Du er i gang med dit studie, hvor du læser en HA-linje, Polit el. lign. Du har interesse for den finansielle verden og ønsker at udvide dit kendskab til investering og finansielle instrumenter. Du har desuden gode færdigheder indenfor IT samt praktisk erfaring med Excel. Kendskab til SimCorp Dimension og/eller Summit vil være en fordel, men ikke et krav.

Struktureret med fokus på detaljen
Vi leder efter dig, som er initiativrig, åben og serviceminded. Du er struktureret, detaljeorienteret og systematisk i din arbejdsmetode, og du trives med arbejdsopgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med problemstillinger, der ofte er komplekse. Du har gode samarbejdsevner samt motivationen og evnerne til at gøre en forskel. Vi forventer herudover, at du har en god analytisk og logisk sans.

Din nye arbejdsplads
Trade Reporting er et team på otte medarbejdere, herunder tre studentermedhjælpere. Som en del af afdelingens studenterteam kommer du til at udføre opgaver for hele Nykredit-koncernen, herunder for Nykredit Portefølje Administration, der er Danmarks ledende investeringsforvaltningsselskab med mere end 1.000 mia. kr. under administration samt for Nykredit Realkredit og Nykredit Markets.

Arbejdstiden er 15 timer om ugen med betydelig fleksibilitet i eksamens- og projektperioder.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit-koncernen som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Trade Reporting, Anders Kallehauge på tlf. 44 55 50 03. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.
Ansøgningsfrist
28.11.2025
By
København

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!