Find Your Next Job

Studentermedhjælpere Til Sekretariatet For Undersøgelseskommissionen Om Skat

Posted on July 15, 2025

  • Aarhus, Denmark
  • No Salary information.
  • Part Time

Studentermedhjælpere Til Sekretariatet For Undersøgelseskommissionen Om Skat

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Vi tilbyder
en helt unik mulighed for at komme til at arbejde med en vigtig samfundsopgave i et spændende, studierelevant job. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet vægtes højt.

Du vil komme til at deltage i gennemgangen af kommissionens beretning samt behandlingen af det omfattende materiale, som kommissionen gennemgår og du vil arbejde tæt sammen med juridiske sekretærer, chef- og specialkonsulenter, fuldmægtige samt sekretariatets øvrige medarbejdere, herunder gruppen af studentermedhjælpere.

Arbejdet vil bl.a. bestå i konfererings- og kvalitetssikringsopgaver, udarbejdelse af notater og bidrag til kommissionens beretning, konkret juridisk og administrativ sagsbehandling, informationssøgning mv. Desuden kan der forekomme ad-hoc opgaver af forskellig karakter.

Sekretariatet er en mindre arbejdsplads, hvor der er et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø og med en stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen i forhold til dit studie og eksamener.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil udgøre 10-15 timer. Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Ansættelsesområdet er sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT.

Stillingerne er midlertidige og ophører, når kommissionen har afsluttet sit arbejde, som skønnes at vare mere end et år.

Vi søger studerende, som læser jura og statskundskab
Vi lægger vægt på, at du har færdiggjort 2. år på bacheloren, at du har et højt fagligt niveau, er fagligt nysgerrig samt udtrykker dig godt skriftligt.

Du skal både kunne arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.

Vi forventer, at du er interesseret i at udvikle dig og arbejde med forskelligartede opgaver.

Om os
Sekretariatet er beliggende i lokaler i Ceresbyen, Aarhus.

Kommissionen består af en landsdommer, en advokat og en professor emeritus, dr.jur., samt to arbejdende suppleanter, der er henholdsvis retspræsident og advokat. Kommissionens sekretariat består af ca. 45 medarbejdere, herunder en landsdommer, seks byretsdommere (juridiske sekretærer), chef- og specialkonsulenter, fuldmægtige og administrative medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. I sekretariatet er der endvidere en gruppe af studentermedhjælpere, som pt. tæller 9 studerende, som bl.a. læser jura, statskundskab og historie.

For yderligere information om kommissionen og sekretariatet henvises til vores hjemmeside: www.kommissionenomskat.dk.

Kommissoriet og tillægskommissoriet kan læses her.

Du kan søge
stillingerne elektronisk på www.justitsministeriet.dk under fanen ’Karriere’. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet søndag den 10. august 2025.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 15. august 2025 og tiltrædelse vil være den 15. september 2025 eller efter aftale.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til det nødvendige niveau.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Marie Vedel Dall på telefon 41 46 20 09 (uge 29 og 30) eller souschef Anita Aagaard på telefon 23 71 51 29 (uge 31 og 32). Vi foretrækker, at du sender en sms, hvorefter vi ringer dig op.

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!