Find Your Next Job
Studieambassadør - Hk Nordjylland
Posted on May 28, 2026
- Aalborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
ER DU PÅ UDKIG EFTER ET STUDIEJOB MED FRIHED OG ANSVAR – SÅ ER STILLINGEN SOM HK STUDIEAMBASSADØR MÅSKE NOGET FOR DIG.
Hvis du kan se en værdi i at få et studierelevant job, hvor der er gode muligheder for at dygtiggøre dig inden for formidling, netværk, rekruttering og planlægning af events – så er du muligvis vores kommende kollega.
Vi søger lige nu en HK-ambassadør, som til dagligt studerer på en videregående uddannelse inden for Business, Teknologi eller IT, og som vil være med til at styrke HK’s position på Nordjyllands Erhvervsakademier og Professionshøjskoler.
Du vil blive en del af et team bestående af fem personer, som varetager forskellige indsatser på en lang række uddannelsesinstitutioner. Dit fokusområde vil være på studerende, som er i gang med en kort- eller mellemlangvideregående uddannelse. Det betyder samtidig også, at du skal forvente dage med rejseaktivitet.
Dine arbejdsopgaver som HK Ambassadør vil være, at:
- rekruttere nye studiemedlemmer gennem sjove og faglige events, kampagner og messer
- videreudvikle initiativer til specifikke uddannelser, heriblandt Business, IT og Grafiske uddannelser
- lede egne indsatser og skabe engagement blandt medstuderende, der støtter op om fællesskabet
- foretage ringekampagner på forskellige tidspunkter i medlemsrejsen.
Vi søger dig, som:
- er med på at løfte opgaven i flok og gøre en indsats for, at vi kommer i mål
- er god til at være i en udadvendt rolle, hvor du kommer til at interagere med en masse mennesker
- har mod på til tider at arbejde selvstændigt med egne opgaver og sammen i teamet
- er studerende på en videregående uddannelse, og har mindst 2 år tilbage på uddannelsen
- har lyst til at udvikle dine taleevner og præsentationsteknik.
Hvad giver jobbet mig
For at lykkedes i jobbet som HK Ambassadør, kræver det, at du tager initiativ og ansvar. Hvis du opfylder de kriterier, vil du opleve en arbejdskultur med højt til loftet, frihed til selv at planlægge din arbejdstid og opgaver og mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi sørger for, at du er klædt på til opgaverne og holder dig løbende opdateret med træning inden for præsentationsteknik og rekruttering.
Din arbejdsplads vil være HK Nordjylland, Gartnervej 30 9200 Aalborg SV og din arbejdstid er i gennemsnit 8 timer om ugen. Der vil være både være dag- og aftenarbejde og enkelte weekender.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst med HK’s Provinsklub.
OM HK
HK er Danmarks største fagforening for funktionærer, og vi kæmper for at skabe de bedste forhold for vores medlemmer, både når de er under uddannelse, og når de kommer ud på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave for HK er at gøre studerende opmærksom på de tilbud, HK kan give dem under deres studietid i form af hjælp, vejledning, relevante kurser og opbygning af et stærkt netværk. Målet for HK er, at de studerende oplever så stor en værdi af deres medlemskab under deres studietid, at de fortsætter deres medlemskab efter endt uddannelse.
ANSÆTTELSESPERIODE
Arbejdet som studieambassadør er aktuelt under din tid som studerende. Vi indkalder til samtaler løbene med tidligst opstart Hurtigst muligt.
ANSØGNING
Hvis dette lyder som en spændende stilling, så søg stillingen.
Der er ansøgningsfrist d. 15. juni 2026 kl. 12. For flere spørgsmål vedr. arbejdet og opgaverne kan du kontakte Anders Santiago på 2830 5311 eller Thomas Kræmmergaard på 2812 8433.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!