Find Your Next Job
Studiejob/Deltidsjob: Projektmedarbejdere Til Ungecentrum I Næstved
Posted on Dec. 19, 2025
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for at skabe fede oplevelser og være med til at udvikle et sted, hvor unge mødes, lærer og har det sjovt? Så har vi et spændende studiejob/deltidsjob til dig!
Vi søger to engagerede projektmedarbejdere, der skal være med til at udvikle og drive Studiecenteret og UngeCentrum – Næstveds nye samlingspunkt for unge, hvor faglighed, trivsel og netværk er i centrum.
Dine opgaver
Som projektmedarbejder bliver du en vigtig del af huset og får mulighed for at præge udviklingen. Du skal:
- Idéudvikle og planlægge aktiviteter og events sammen med unge – og facilitere dem, så de tager medejerskab.
- Planlægge og afholde workshops, oplæg og sociale arrangementer i eftermiddags- og aftentimerne.
- Skabe fællesskab og energi i huset – og være med til at gøre UngeCentrum til et attraktivt sted for unge i Næstved.
- Bidrage til den daglige drift af UngeCentrum – eksempelvis bage kage til et arrangement, opsætte borde og stole og stå for oprydningen efterfølgende.
- Understøtte SoMe kollega med materialer og kommunikation.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende eller har en relevant baggrund – måske med interesse for events, kultur eller kommunikation.
- Har en eventmager i maven og elsker at skabe oplevelser, der samler mennesker.
- Er udadvendt, idérig og trives med at udvikle ting i fællesskab.
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt – men også samarbejde med unge og kolleger.
- Har mulighed for at arbejde i eftermiddags- og aftentimerne.
- Kender til ungemiljøet i Næstved og ved, hvad der fanger
Vi tilbyder
- Et job med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på Næstveds nye ungdomsmiljø.
- En arbejdsplads med højt til loftet, nyrenoverede lokaler og masser af energi.
- Et team, der arbejder for og med unge – og hvor dine idéer bliver taget alvorligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Løn: 157,28 kr. pr. time samt aftentillæg.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 2. februar 2026
Arbejdstid pr. uge ca. 15-20 timer. Vi er fleksible ift. studie og eksamensperioder.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Studiecenterleder Line Bruun Bertelsen på telefon 2371 4277.
Ansøgningsfrist den 19. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!