Find Your Next Job
University of Southern Denmark
Studiementor Til Litteraturvidenskab
Posted on Nov. 19, 2024
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Litteraturvidenskab søger en studiementor fra 1. februar 2025 og 1 år frem. Stillingen er berammet til ca. 80 arbejdstimer pr. år. Alle studerende på uddannelsen kan søge.
Ansøgeren skal kunne deltage i et 2-dages Grundkursus for Studiementorer på SDU, som kommer til at ligge i februar eller marts 2023 (dispensation for mødepligt i undervisning gives).
Arbejdet består bl.a. i
- vejledning og visitation af nuværende, kommende og potentielle studerende til andre tilbud om rådgivning og vejledning på SDU
- formidling af nyheder, arrangementer mv. af relevans for studerende (bl.a. på Facebook)
- vejledning i forbindelse med træffetid et antal timer om ugen samt pr. tlf. og mail
- deltagelse i større arrangementer, der afholdes af SDU, f.eks. Åbent hus, Valg undervejs, uniTest, Studiepraktik og karrierearrangementer
- deltagelse i kurser, informationsmøder mv., som afholdes af Vejledningscentret, samt de møder, der afholdes for studerende på Litteraturvidenskab
Studiementoren skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket og være god til at kommunikere. I nogle tilfælde vil studiementoren være første punkt for henvendelser, der skal visiteres videre til den centrale studievejledning. Studiementoren skal vejlede om bl.a.
- livet som studerende
- faglige spørgsmål, der ikke angår regelvejledning, f.eks. i forbindelse med ansøgninger og tilrettelæggelse af individuelle studieplaner
- fagspecifikke studieproblemer
Indgående kendskab til studieordningerne på Litteraturvidenskab og KRoF er et krav til ansøgere. Stillingen kræver desuden, at man har mod på at tale til både større og mindre forsamlinger, og at man har lyst til at indgå i det samarbejde, som en studiementor har med studielederen og SDUs forskellige organer, kontorer og enheder.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til studieleder Sten Pultz Moslund (pultz@sdu.dk).
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Ved ansættelse som studiementor er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Customize Your Resume to Match this Job
Share with Friends!