Find Your Next Job

Studiementorer Søges Til Bacheloruddannelserne Økonomi Og Matematik-Økonomi

Posted on July 9, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Studiementorer Søges Til Bacheloruddannelserne Økonomi Og Matematik-Økonomi

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Kan du huske hvor forvirrende det var at starte på universitetet? Et stort virvar af SU, ECTS-point, pensumlister og huslejeregninger? Kan du huske hvor lang tid det tog at finde rutinen og løsningerne? Har du lyst til at hjælpe vores nye bachelorstuderende med en god start?

Så er det lige dig vi leder efter.

Økonomisk Institut søger 5-6 studerende, der selv læser en bachelor i Økonomi eller Matematik-Økonomi, og som har lyst til at være studiementorer for nystartede bachelorstuderende på disse to uddannelser.

Du bliver en central del af vores nye trivselsprojekt, der skal forebygge frafald og øge trivslen blandt vores studerende. På Økonomisk Institut er vi nemlig nysgerrige på hvilke barrierer vores studerende oplever i deres studietid, og hvordan vi kan gøre vejen lettere overskuelig. Vi har derfor iværksat Projekt StorTrivsel, der blandt andet indebærer at alle studiegrupper på 1. og 2. semester mødes regelmæssigt med en studiementor.

Studiementorens opgaver indebærer:

  • At mødes med studiegruppe for at tage temperaturen på studiemiljøet (ca. 10 gange på 1. semester og 3-4 gange på 2. semester)
  • At formidle viden til gruppen om uni-livet, støttemuligheder, studiebyen Odense, SDU, og hvordan man får det hele til at hænge nogenlunde sammen
  • At deltage i mentorkursus ultimo august 2025
  • At rapportere barrierer og udfordringer tilbage til instituttet i anonymiseret form
  • Deltage i sociale aktiviteter med andre mentorer og nye studerende

Vi forventer at du

  • Er indskrevet på bacheloruddannelsen i enten Økonomi eller Matematik-Økonomi
  • Har lyst til at gøre en forskel for vores studiemiljøer
  • Er god til at lytte fordomsfrit og udpege løsningsforslag
  • Har en vis forståelse for studielivets aspekter og udfordringer, dog uden at du skal være ekspert – vi klæder dig også på til opgaven

Vi tilbyder

  • En mulighed for at omsætte din egen studielivserfaring til et lønnet job
  • 20-50 timers arbejde fordelt over efterårssemesteret 2025, og 5-25 timer over forårssemesteret 2026 (afhængigt af hvor mange studiegrupper du påtager dig)
  • Mentorkursus i støttetilbud, facilitering af samtaler og social integration
  • Kollegafællesskab og aktiviteter med andre mentorer

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt AC-fuldmægtig Berfin Colak Oguz via mail berfin@sam.sdu.dk .

Ansøgningsfristen er 15. august 2025 , og ansættelsesstart vil være slut august 2025.

Stillingen er kategoriseret som studenterstudievejleder.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!