Find Your Next Job

Sundheds-It Konsulent Med Kompetencer Ift. Klinisk Dokumentation I Midtepj Søges Til Fast Stilling I Sundheds-It, Aarhus Universitetshospital

Posted on Sept. 7, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Sundheds-It Konsulent Med Kompetencer Ift. Klinisk Dokumentation I Midtepj Søges Til Fast Stilling I Sundheds-It, Aarhus Universitetshospital job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Sundheds-It, Klinisk Team, søger 2 nye kolleger til fast stilling fra 1. november 2026.

Vi søger to kolleger med bredt kendskab til og interesse for klinisk dokumentation i MidtEPJ. Du vil i rollen som Sundheds-It konsulent have en tæt kontakt til klinikken og være med til at afdække og understøtte de kliniske behov i forhold til anvendelsen af MidtEPJ med afsæt i den kompleksitet som et universitetshospital agerer i. Herunder bidrage til at sikre fundamentet for datadrevet ledelse. Dette foregår i et krydsfelt mellem ledelse, klinik, øvrig hospitalsstab, regionens It-afdeling og regionale beslutningsprocesser.

Du får udvalgte egne ansvarsområder, men opgaverne løses i tæt samarbejde med resten af Klinisk Team og øvrige kolleger i Sundheds-It og Hospitalsstab.

Teamet beskæftiger sig overordnet med

  • konsulentbistand og specialistviden ift. implementering og anvendelse af MidtEPJ
  • anvendelsessupport, vejledning og opgaver primært ift. den tværfaglige kliniske dokumentationspraksis i MidtEPJ
  • tæt samarbejde med hospitalets EPJ-organisation placeret i de kliniske afdelinger samt med afdelingsledelser
  • tæt samarbejde med Kvalitetsafdelingen omkring udviklingen af dokumentationspraksis og journalføring
  • optimering af anvendelsen af MidtEPJ på AUH – ved hjælp af blandt andet arbejdsgangsanalyser, fokuserede indsatser og kompetenceudvikling
  • deltagelse i MidtEPJ-relaterede projekter
  • diverse sagsbehandling og sagsfremstillinger, både på AUH, regionalt og tværregionalt
  • repræsentation af AUH og Sundheds-It i diverse lokale og regionale fora
  • opgaver relateret til eksterne systemer, der har relation til MidtEPJ.

Der lægges vægt på følgende

  • praktisk erfaring med klinisk dokumentation og konfiguration i MidtEPJ
  • viden om kliniske arbejdsgange i sygehus-/sundhedsvæsenet
  • gode kommunikative kompetencer både i skrift og tale
  • erfaring og/eller lyst til at udfylde en konsulentrolle
  • gode samarbejdsevner og flair for god service i sagsbehandlingen og i mødet med vores brugere
  • selvstændighed med gode evner til at strukturere, planlægge og prioritere opgaver
  • god organisatorisk forståelse ift. at arbejde i en stor og kompleks organisation
  • evne til at holde overblik og holde fødderne solidt plantet på jorden i en til tider omskiftelig og hektisk hverdag
  • kendt for at være loyal og fleksibel i opgaveløsningen
  • interesse og flair for at udforske og anvende It-systemer.

Vi kan tilbyde

  • en afvekslende hverdag med mange udfordringer i et uformelt miljø
  • et job der rummer både faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • tværfagligt samarbejde med kolleger på hele hospitalet, regionalt og tværregionalt
  • indflydelse på planlægning af arbejdsopgaver og indhold i arbejdsdagen
  • flekstidsordning.

Kort om Sundheds-It

Sundheds-It er en del af Hospitalsstaben på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder med at understøtte gode patientforløb og arbejdsgange gennem it og digitalisering. Opgaverne spænder bredt og inkluderer projektledelse, rådgivning og support af systemer til hele hospitalet.

Afdelingen ledes af chef for Sundheds-It Michael Werenberg Mikkelsen og består af ca. 75 medarbejdere med forskellige baggrunde – blandt andet it-specialister, projektledere, klinikere og administrative medarbejdere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og en uformel tone.

Du vil primært arbejde fra vores kontorer på Hedeager 3, 8200 Aarhus N.

Stillingerne ønskes besat 1. november 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til funktionsleder i Sundheds-It Simone Behr på tlf. 2466 0415 eller faglig koordinator Christel Krøyer Johansen på telefon 2341 0692.

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag, således den er os i hænde senest d. 21. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 24. september 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 21/09/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: IT-konsulent, Konsulent, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Stab, Sundheds-It, Klinisk Dokumentation
Lokation: Hedeager 3, 1., 8200 Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Simone Behr Funktionsleder
Telefon (Primær kontakt): 2466 0415
Kontakt: Christel Krøyer Johansen
Telefon: 2341 0692

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!