Find Your Next Job

Sundhedsfaglig Medarbejder Til Behandlingscenter Odense – Stabiliseringen

Posted on March 18, 2026

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Sundhedsfaglig Medarbejder Til Behandlingscenter Odense – Stabiliseringen job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vi søger en engageret, udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og nærværende sundhedsfaglig medarbejder med autorisation, der trives i arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer.

Hos os arbejder vi konsekvent ud fra en traumebevidst tilgang, hvor udvikling skabes gennem tillidsfulde relationer, forståelse for den enkeltes livshistorie og fokus på ressourcer. Her bliver din faglighed dagligt udfordret i arbejdet med komplekse patientforløb.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med start hurtigst muligt. Arbejdstiderne er fordelt på alle hverdage med lang torsdag til 17.45, og kort fredag til 13.00. Der vil være vagter på enkelte hverdagshelligdage, og man har fri i weekenderne. Man indgår i en vagtplan og har som udgangspunkt ikke hjemmearbejdsdage.

Om os

Behandlingscenter Odense er et ambulant behandlingstilbud for voksne over 30 år med stofmisbrug. Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens vejledninger i forhold til medicinsk behandling, De Nationale Retningslinjer, den motiverende samtale (MI) og kognitiv adfærdsterapi – med afsæt i en traumebevidst tilgang.

Hos os er samarbejde, respekt og faglig nysgerrighed grundlæggende værdier. Vi arbejder teambaseret og tværfagligt med fokus på at skabe trygge rammer og udvikling – både for patienter og medarbejdere.

Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst i relationer præget af tillid, tryghed og anerkendelse. Vi er et behandlingscenter i løbende udvikling, hvor vi lærer af hinanden og af vores erfaringer – vi gør os umage, vi øver os og vi lærer af vores fejl.

Samarbejdet med den øvrige afdeling prioriteres højt, da vi ser os selv som ét fælles center. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med læger, socialfaglige medarbejdere og sekretærer. Samtidig arbejder vi ud fra en refleksiv praksis, hvor medarbejdere løbende udvikler egen faglighed, selvforståelse og reaktionsmønstre som en integreret del af kvaliteten i behandlingen.

Udover den medicinske behandling støttes patienterne i forhold til egenomsorg, bolig, psykisk og fysisk sundhed samt beskæftigelse. Vi tilstræber, at behandlingen er helhedsorienteret og tager afsæt i både sundhedsloven og serviceloven.

Dine opgaver

Som sundhedsfaglig medarbejder i Heroinklinikken vil du:
  • Bruge stedets screeningsværktøj til at vurdere patienten inden administration af medicin
  • Dispensere og administrere medicin, herunder både peroralt og ved injektion
  • Observere patienter efter indtagelse af medicin
  • Følge op på individuelle behandlingsplaner i tæt samarbejde med socialfaglige kollegaer og patienten
  • Arbejde traumebevidst og motiverende – med blik for den enkeltes livshistorie og ressourcer
  • Understøtte patientens motivation, mestring og ønsker gennem individuelle og gruppebaserede forløb ved hjælp af kognitive metoder og den motiverende samtale (MI)
  • Give råd, vejledning og psykoedukation til patienter, pårørende og øvrige fagpersoner
  • Dokumentere og bidrage til kvalitetssikring
  • Indgå aktivt i risikostyring via. Nexus
  • Samarbejde på tværs af fagligheder, teams, afdelinger og sektorer
  • Arbejde systematisk med refleksion over egen praksis som led i faglig udvikling og kvalitet i indsatsen
  • Bemærk: Medicinhåndtering udgør en stor del af arbejdsopgaverne

Om dig

Vi forventer, at du:
  • Har en sundhedsfaglig autorisation
  • Gerne erfaring med målgruppen eller erfaring fra psykiatrien
  • Evner at skabe relation til komplekse borgere, der ofte også har psykiatriske lidelser
  • Har en høj grad af mentaliseringsevne og rummer at håndtere udadrettet adfærd
  • Har stærke kommunikative kompetencer med særlig fokus på dokumentation
  • Er respektfuld, fordomsfri og har en medmenneskelig indstilling over for andre
  • Er indstillet på løbende at arbejde med egen praksis, selvforståelse og reaktionsmønstre som en del af din personlige og faglige udvikling
  • Har viden om eller interesse for traumebevidst praksis, den motiverende samtale (MI) og kognitive metoder
  • Leverer en struktureret og målrettet arbejdsindsats og er positivt bidragende ind i vores fælles arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Mentorordning i oplæringsperioden
  • Oplæringsperiode på 2- 4 uger, afhængig af erfaring
  • Et meningsfuldt og varierende arbejde, hvor faglighed og samarbejde prioriteres højt
  • Fokus på metodeudvikling
  • Supervision
  • En åben personalegruppe med dagligt fokus på arbejdsmiljø og trivsel
  • En kultur præget af refleksion, læring og et helhedsorienteret menneskesyn

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nette Nøhr-Jensen på 24 85 38 75 eller sygeplejerske Sebrina Isabel Bihl Just på 30 89 70 88.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 17. april 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. april 2026.

SØG STILLING

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
17-04-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontaktperson

Nette Nøhr-Jensen
24 85 38 75
Sebrina Isabel Bihl Just
30 89 70 88

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!