Find Your Next Job

Sygeplejedisponent I Dragør

Posted on Feb. 16, 2026

  • D84, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Sygeplejedisponent I Dragør job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du sort bælte i CURA-plan og er du uddannet sygeplejerske? Er du skarp til planlægning af kørelister, og vil du være bindeleddet mellem borgerne og dine kollegaer? – Så læs endelig videre, for så er du måske vores nye, dygtige disponent for sygeplejen.

Hvem er vi?

Vi er den kommunale sygepleje, som er en del af Helhedsplejen i Dragør.
Vi er 10 sygeplejersker i dagvagt og har hver dag 4-5 ruter, hvoraf den ene er i sygeplejeklinikken og den anden er vores akutfunktion.
Vi deler hus med Dragør aktivitetscenter, så huset er fuld af liv og energi.

Som disponent hos os, bliver du en vigtig sparringspartner for dine kollegaer samt for kontaktfladen til hospitaler, nødkald fra borgere, koordinering af akutte opgaver m.m.
Du skal derfor kunne lide at arbejde og navigerer i det tværoperationelle felt. Hverdagen er præget af komplekse problemstillinger, så du vil få sat alle dine sygeplejefaglige kompetencer i spil. Derfor ser vi også gerne, at du er superbruger i CURA og CURA plan.

Da hverdagen ofte kan være foranderlig, skal du som disponent være omstillingsparat og kunne holde hovedet koldt, når det går stærkt. Rollen som sygeplejedisponent er helt afgørende for at sikre kontinuiteten i borgerforløbene. Du skal sammen med dine kolleger i disponeringen få kørelisterne til at gå op, ud fra faglige og ressourcemæssige overvejelser, i tæt samarbejde med kolleger og ledelsen.

Din rolle

  • planlægge sygeplejerskernes kørelister i CURA plan.
  • være med til at skabe sammenhæng og kontinuitet i borgerforløb, hvor borgeren modtager sundhedslovsindsatser.
  • sikre ressourcerne blandt sygeplejerskerne udnyttes optimalt ud fra faglige kompetencer og kontinuiteten i plejen.
  • være med til at understøtte sygeplejerskerne i forbindelse med opgaver omkring opfølgninger og opgaveoverdragelser i forhold til disponeringsdelen.
  • være med til at sikre den faglige udvikling i disponeringen.

Du er

  • uddannet sygeplejerske, som brænder for at strukturere og planlægge sygepleje for borgeren og dine kollegaer, så vi får de bedst mulige kørelister.
  • god til at navigere i det tværfaglige samarbejde i organisationen, og forstår at kommunikere på flere niveauer.
  • med til at kunne understøtte den udvikling, der løbende sker i organisationen.
  • systematisk, stabil, initiativtagende og besidder gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

  • en selvstændig stilling, hvor du arbejder tæt sammen med andre disponenter, sygeplejersker og med reference til områdelederne og lederen for helhedsplejen.
  • en stilling, der kræver, at du har stor indsigt og forståelse for kompleksiteten i den borgernære sygepleje.
  • en organisation i forandring med behov for tæt udviklingsfokus i samarbejde med ledere og medarbejdere.
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og arbejdsglæde.
  • en ledelse der inviterer til inddragelse og medansvar.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en dagvagtsstilling med weekendvagt hver 4. weekend.
Arbejdstiden udgør 37 timer/uge i tidsrummet kl. 7.00-16.00. Timetallet kan tilrettelægges efter behov.
Stillingen er et vikariat på 1 år, med mulighed for forlængelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne d. 1. maj 2026.

Ansøgningsfrist

9. marts 2026.
Vi holder samtaler løbende.

Hvis du ønsker at høre nærmere

om stillingen, eller komme forbi til en uforpligtende rundvisning, er du velkommen til at kontakte leder af helhedsplejen Sofie Frank Jørgensen på mail sofief@dragoer.dk eller mobil 29 10 47 36.

Løn efter gældende overenskomst. Samtaler holdes løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse

Sygeplejedisponent

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Hjemmeplejen

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne d. 1. maj 2026.

Ansøgningsfrist

9. marts 2026

Kontaktperson

Leder af helhedsplejen Sofie Frank Jørgensen, mail sofief@dragoer.dk / mobil 29 10 47 36

Uddannelse

Sygeplejerske

Arbejdsområde

Sundhed
Opret jobagent

Tiltrædelse:

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne d. 1. maj 2026.

Arbejdssted:

Hjemmeplejen

Ansættelsesforhold:

Fuldtid

Kontakt:

Leder Sofie Frank Jørgensen
Tlf. 29 10 47 36


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!