Find Your Next Job

Sygeplejerske - Ønh Sengeafsnit, Suh

Posted on March 14, 2026

  • Køge, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Sygeplejerske - Ønh Sengeafsnit, Suh job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Sygeplejerske - ØNH sengeafsnit, SUH

Til vores Øre- næse og hals kirurgiske sengeafsnit søger vi

En engageret, fagligt nysgerrig og reflekterende kollega, der ønsker at udvikle sine kompetencer indenfor kontakt til Øre-, Næse-, Halskirurgiske patienter.

En kollega der kan arbejde selvstændigt, og samtidig indgå i tæt tværfagligt samarbejde.

En kollega der kan se muligheder i forandringer og løsninger i udfordringer.

En kollega der kan bidrage til det positive arbejdsmiljø vi værner om i vores sengeafsnit

Hvem er vi

Vi er et energisk og fagligt stærkt team, hvor samarbejde og højt fagligt niveau er fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi er en blandet personalegruppe fordelt på alder og til fælles har vi mange års erfaring. Vi er stolte af vores arbejde og vi trives i en hverdag, hvor travlhed kombineres med hjælpsomhed blandt kollegaer, hvilket afspejler sig i vores positive arbejdsmiljø.

Vi modtager patienter fra hele Region Sjælland både voksne og børn.

Vi har patienten i centrum, og stræber efter at yde sygepleje på et højt fagligt niveau, hvilket medvirker til gode forløb for både patienter og pårørende.

Vi har en spændende og afvekslende arbejdsdag i et godt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.

Vi er kendte for at have et godt arbejdsmiljø med plads til og prioritering af udvikling og læring. Hos os vil du blive en del af en personalegruppe som arbejder med fordelt ansvar samtidig med at vi besidder en høj fællesskabsfølelse.

Vi er et stort speciale som prioriterer sygeplejefaglig forskning højt og vores kliniske sygeplejerspecialist er en vigtig del af udviklingen. Ledelsen er netop ved at forfatte den kommende strategi for sygeplejen i ØNH og når den er på plads er håbet at vi bliver udvidet med en forskningsleder, der kan understøtte netop den sygeplejefaglige forskning og hjælpe med at udvikle og gennemføre projekter, som sygeplejerskerne i afsnittet vil være involverede i.

Vi arbejder med et aktivt uddannelsesmiljø, hvor alle følges med sygeplejestuderende.

I 2023 flyttede vi til helt nye, lækre lokaler i det nye sygehusbyggeri og i den forbindelse arbejdede vi med fokus på nye arbejdsgange, samt forbedring af de eksisterende, så vi kan stå stærkt i Fremtidens SUH.

Vi kan tilbyde

Et introduktions- og oplæringsprogram der passer til dine kvalifikationer og kompetencer samt en mentor, der sikrer du falder godt til.

Introduktion til alle vores tværfaglige samarbejdspartnere

Fokus på udvikling, læring og fællesskab.

Sidst men absolut ikke mindst – super skønne kollegaer som står klar til at tage godt imod dig!

Vores forventninger

Du er sygeplejerske, gerne med erfaring fra specialet eller fra lignende stilling, hvilket dog bestemt ikke er et krav.

Du er ambitiøs og ønsker at arbejde målrettet med sygepleje, udvikling og forandring, der kan komme patienterne til gode i klinisk praksis.

Du har lyst til at indgå aktivt i læring og fællesskab.

Du har dansk autorisation som sygeplejerske.

Stillingen er på 37 timer og vagtfunktion i henhold til Regionens retningslinjer

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Monica Vilstrup Herkild
Email
mvhe@regionsjaelland.dk
Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge
QUICKNR.
050428
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
14. marts 2026
ANSØGNINGSFRIST
27. marts 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. maj 2026

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!