Find Your Next Job
Sygeplejerske (Barselsvikariat) Til Klinikken, Afdeling For Børn Og Unge, Hvidovre Hospital
Posted on April 27, 2026
- Amager, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Sygeplejerske (barselsvikariat) til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital
Vi søger en faglig stærk sygeplejerske med engagement og lyst til familiecentreret omsorg for vores børn og unge i Klinikken på Hvidovre Hospital.
Stillingen er et barselsvikariat på 1 år på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse pr. 1. juli eller tidligere.
Børn -og unge Klinikken er en attraktiv afdeling med ambulatoriefunktion. Her vil du lære om almen pædiatri samt kunne fordybe dig i specialet inden for infektionssygdomme.
Arbejdstid på hverdage i dagtid og med weekendvagt i det tilhørende sengeafsnit for indlagte børn hver 4. weekend.
Klinikken modtager børn og unge i alderen 0-17 år og har højt specialiseret funktion inden for infektionssygdomme og gastroenterologi. Derudover varetager vi pleje og behandling inden for specialerne kardiologi, neurologi, lungesygdomme, nefro/urologi og naturligvis den brede pædiatri.
I Klinikken vil du blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab af dygtige, engagerede og erfarne sygeplejersker. Du vil primært komme til at beskæftige dig med de sygeplejemæssige problemstillinger omkring vores patienter med infektionssygdomme og med symptomer på astma/allergi.
Vores ambulatorie er en kombination af egne selvstændige sygeplejekonsultationer og tværfaglige parløb med vores dygtige læger. Vi vægter den gode og individuelt tilpassede relation mellem den sundhedsfaglige og familien højt og arbejder ud fra en familiecentreret pleje og behandlingstilgang. Afsnittet har en særlig opmærksomhed på udvikling af sygeplejen og sætter kompetenceudvikling højt. Der er dagligt afsat tid til tværfaglige konferencer samt ugentlige monofaglige undervisningskonferencer.
Vi har et stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og hvor vores samarbejde og samlede faglighed skaber gode og trygge patientforløb af høj kvalitet. Vi gør os umage med at skabe en afdeling hvor alle oplever tryghed, fællesskab og mulighed for faglig udvikling uanset erfaringsniveau.
Vi er tilbage i november 2024 flyttet over i den nybyggede del af Hvidovre Hospital, hvor alle børneafdelingerne er samlet i helt nye og lyse omgivelser.
Vi søger en sygeplejerske:
- Gerne med pædiatrisk erfaring eller erfaring inden for infektionssygdomme.
- Erfaring med selvstændige sygeplejekonsultationer eller lysten til at lære dette.
- Er god til at have overblik og prioritere samt at skræddersy de gode forløb for vores familier i et travlt ambulatorie.
- Besidder evne til at etablere konstruktive relationer dels i den professionelle samarbejdskultur og dels til vores familier med respekt for andres værdier og holdninger.
- Evt. har kendskab til familiecentreret pleje og behandling eller interesse i at dygtiggøre sig indenfor denne tilgang.
- Trives med at have mange bolde i luften.
Her kan vi tilbyde dig:
- Et oplæringsprogram over de første 4 uger.
- Dygtige, erfarne og engagerede kollegaer, med fokus på høj faglig kvalitet.
- En travl arbejdsplads, der kontinuerligt arbejder med det gode arbejdsmiljø.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde.
- Rig mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer.
- Oplæring af mentorer indenfor specialet.
Klinikken har åbent på hverdage mandag -fredag fra kl. 8-15.30 og i ansættelsen indgår ca. 12 årlige arbejdsweekender i børneafdelingens børnemodtagelse i dag -og aftenvagter.
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 17. Maj 2026. Vi vil i ansøgningstiden løbende invitere til samtaler.
Løn og ansættelsesvilkår iht gældende overenskomst- herunder principperne i ny løn.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Mille Friis Bloch tlf: 24645960 eller på mail mille.friis.bloch.01@regionh.dk.
Du er meget velkommen til at komme og se vores afsnit.
Fakta
Afdelingen for Børn og Unge
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!