Find Your Next Job

Sygeplejerske Med Fagligt Ansvar For De Skærmede Enheder – Birkevang Plejehjem

Posted on June 30, 2026

  • Full Time

Sygeplejerske Med Fagligt Ansvar For De Skærmede Enheder – Birkevang Plejehjem job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Motiveres du af at skabe struktur, sammenhæng og høj faglig kvalitet i komplekse borgerforløb?

Har du interesse for demensområdet, og trives du med at tage selvstændigt ansvar i hverdagen – tæt på de mennesker, du gør en forskel for?

Så er du måske vores nye sygeplejerske på Birkevang Plejehjem.
Vi søger en sygeplejerske med tiltrædelse 1. september 2026 – gerne tidligere – som får det faglige og koordinerende ansvar for vores to skærmede enheder:

Hyggebo – 15 boliger Birkely – 8 boliger

Du får din faste base i de skærmede enheder, hvor du bliver en central nøgleperson i den daglige drift og i udviklingen af de sygeplejefaglige indsatser. Du arbejder tæt sammen med sygeplejersken i de somatiske enheder og indgår i et engageret tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og plejehjemmets faste huslæge. Stillingen er organisatorisk placeret i NV5 med et naturligt samarbejde med NV6, så vi sikrer sammenhæng og høj faglig kvalitet på tværs af Birkevang.

Om stillingen:

Hos os får du en stilling med stor selvstændighed og mulighed for at præge den sygeplejefaglige udvikling.

Du vil blandt andet

  • Planlægge og koordinere den sygeplejefaglige drift i de skærmede enheder.
  • være klinisk til stede i hverdagen og opbygge et indgående kendskab til borgerne.
  • have en fast sygeplejerske som suppleant ved ferie og fravær.
  • indgå i opgaver i vores nyetablerede sygeplejeklinik ved sygdom og ferie.
  • indgå i et tæt samarbejde med plejehjemmets faste huslæge, som har fast tilstedeværelse én gang om måneden
  • arbejde weekend hver 3. uge.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • gennemføre kliniske vurderinger og systematisk opfølgning hos borgere med demens
  • koordinere og sikre sammenhængende borgerforløb i samarbejde med pårørende, praktiserende læger, hospitaler og øvrige samarbejdspartnere
  • dokumentere og kvalitetssikre behandling og pleje
  • bidrage til kompetenceudvikling og faglig sparring med social- og sundhedspersonalet
  • bidrage til udvikling af rammer, indhold og drift i sygeplejeindsatserne på plejehjemmet
  • understøtte en hverdag og faglig praksis, der tager afsæt i borgerens behov, ressourcer og livskvalitet

Vi tilbyder

  • en stilling med stort fagligt ansvar og stor selvstændighed
  • mulighed for at sætte dit præg på den sygeplejefaglige udvikling
  • et stærkt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedspersonale samt plejehjemmets faste huslæge
  • frihed under ansvar
  • fleksibilitet i hverdagen
  • en arbejdsplads med fokus på høj faglighed, samarbejde og udvikling
  • en hverdag, hvor din indsats gør en mærkbar forskel for nogle af vores mest sårbare borgere

Vi søger dig, der

  • er autoriseret sygeplejerske
  • har klinisk erfaring – gerne fra ældreområdet eller demensområdet
  • arbejder struktureret og selvstændigt og kan bevare overblikket i en uforudsigelig hverdag
  • har lyst til at udvikle og løfte den sygeplejefaglige praksis sammen med dine kolleger
  • kommunikerer tydeligt, respektfuldt og fagligt med blik for både borgere, pårørende og kolleger
  • har et stærkt borgerfokus og værdsætter tværfagligt samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse den 1. september 2026.

Arbejdstid pr. uge: 32-37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Annbrit Juul Bjerregaard på telefon 2121 3858.

Ansøgningsfrist fredag den 24. juli 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31 2026.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!