Find Your Next Job
Sygeplejerske Til Demenspleje - Vær Med Til At Skabe Hverdagsglæde På Birkebo, Distrikt Sydøst
Posted on Aug. 20, 2026
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for sygepleje til ældre og borgere med demens, og vil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor der er tid til nærvær og udvikling?
Så er du måske vores nye sygeplejerske på demensplejehjemmet Birkebo i Næstved Kommune, Distrikt Sydøst.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at være en central nøgleperson i vores plejeboliger, og være med til at sætte retning for den faglige kvalitet og den sundhedsfaglige dokumentation, tæt på borgernes hverdag. Du er ikke alene, for du får tre sygeplejerskekolleger tæt på, til sparring og samarbejde.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med arbejdsweekend hver 3. weekend eller efter aftale. I Næstved kommune er man ansat i blandede vagter. Vi ved dog, at livet også leves uden for arbejdspladsen, og vi tilstræber derfor at planlægge dine vagter, med størst muligt hensyn til både dit privatliv og borgernes behov.
Vi er et hus, der er delt op i tre mindre teams. Du vil være ledelsesmæssigt forankret i ét team, men fungere som sygeplejerske for alle tre teams, samt støtte op om opgaver hos vores kolleger.
Vi er et sted, hvor medarbejdere bliver, når de først er landet hos os. Det gælder også vores nuværende sygeplejerske, som af personlige hensyn ønsker at gå ned i tid. Vi oplever desuden, at elever og studerende, der har været hos os, ofte søger tilbage efter endt uddannelse. Vi prioriterer, at vores medarbejdere trives inden for de rammer, vi har.
Vi har fokus på den faglige kvalitet med hele borgeren i centrum.
Hverdagen foregår primært i vores eget hus, men vi er også en del af både en mindre enhed, en klynge og vores større distrikt, hvor vi sammen sikrer, at opgaverne bliver løst. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs.
Hos os er samarbejde et nøgleord. Det er vigtigt, at alle stemmer bliver hørt. Hver faglighed har sit perspektiv på en situation og ses som en vigtig del af løsningen.
Som plejehjem er vi et sted, hvor livet skal leves – men for de fleste også afsluttes. Det palliative perspektiv er derfor vigtigt allerede fra det tidspunkt, borgeren flytter ind.
Vi har en fast tilknyttet plejehjemslæge, som langt de fleste borgere er tilmeldt, og der er et godt og tæt samarbejde. Det betyder, at du primært skal forholde dig til den samme læges tilgang.
Vi ser frem til at byde dig velkommen som en del af vores team.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DSR.
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, i næste kolonne vælges overenskomst (Syge- og Sundhedspersonale, basis KL) og til sidst vælges stilling (Sygeplejerske).
Tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Arbejdstid pr. uge 37 timer - timetallet kan forhandles.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder, Simona Crasiun , tlf.nr. 2545 1101 eller teamleder Martin Sveistrup, tlf.nr. 2545 1618. Har du lyst til komme forbi til en rundtur i huset, er du meget velkommen til dette.
Ansøgningsfrist søndag den 13. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39 efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Distrikt Sydøst yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp, med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!