Find Your Next Job
Sygeplejerske Til Infirmeri Sydjylland Ved Forsvarets Sundhedskapacitet I Skrydstrup
Posted on June 22, 2026
- Syd-Og Sønderjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du arbejde som sygeplejerske i en anderledes klinisk kontekst med fokus på operative funktioner og forebyggelse?
Ved Infirmeri Sydjylland bliver du en vigtig del af den sundhedsfaglige støtte til Forsvarets personel og bidrager til, at medarbejdere og værnepligtige er klar til deres opgaver.
Om os
Infirmeri Sydjylland er en del af Forsvarets Sundhedskapacitet og udgør sammen med øvrige infirmerier den kliniske del af Forsvarets Sundhedskapacitet.
Hovedinfirmeriet er placeret på Oksbøl Kaserne og driver klinikker (infirmerier) i Oksbøl, Varde, Haderslev, Fredericia og Skrydstrup. Her leverer vi sundhedsfaglig støtte til både fastansatte og værnepligtige – herunder helbredsundersøgelser, vaccinationer og løbende sundhedsvurderinger i relation til operative opgaver.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø med mulighed for faglig sparring på tværs af infirmerier i hele landet. Infirmeriet er i kraftig udvikling i takt med Forsvarets generelle opbygning.
Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske til en fast fuldtidsstilling (37 timer). Dit primære arbejdssted bliver Skrydstrup, men infirmeriet understøtter også ugentlige aktiviteter i Haderslev.
Hos os får du en spændende og alsidig stilling i en organisation i udvikling. Hverdagen byder på en bred vifte af kliniske og forebyggende opgaver, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø. Du får adgang til tværfaglig sparring og samarbejde på landsplan, samtidig med at du opnår værdifuld indsigt i Forsvarets operative sundhedsfunktion. Derudover får du gode muligheder for at tage ansvar, præge dine opgaver og udvikle dig både fagligt og personligt.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Konsultationer med værnepligtige
- Deltagelse i helbredsundersøgelser
- Bookinger og direkte kontakt med vores brugere
- Udførelse af parakliniske undersøgelser
- Behandlinger efter lægelig ordination eller delegering
- Vaccination
- Visitation og behandling af patienter alt efter dine kompetencer
Et infirmeri fungerer i praksis som en lægekonsultation med fokus på både behandling og forebyggelse. Du vil få en central rolle i at sikre et effektivt og professionelt patientforløb.
Om dig
Du er autoriseret sygeplejerske og har klinisk erfaring fra hospital eller almen praksis. Erfaring som konsultations- eller behandlersygeplejerske er en fordel, men ikke et krav. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og formår at bevare overblikket i en travl hverdag. Samtidig har du en fleksibel og pragmatisk tilgang til opgaveløsning og besidder stærke samarbejds- og kommunikationsevner, som gør dig i stand til at skabe gode relationer og bidrage positivt til det tværfaglige samarbejde.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Flyvestation Skrydstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Særlige forhold
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen, samt at der i stillingen er krav om, at du skal kunne udsendes til internationale missioner. Dette betyder, at ansættelsen er betinget af, at du kan bestå en afprøvning ved Selektionen i Personelkommandoen. Afprøvningen består af en fysisk test, en helbredsvurdering og en psykisk robusthedsvurdering.
Dato for afprøvningen vil blive meddelt efter samtalerne og vil skulle foretages og afklares inden vi iværksætter lønforhandling og ansættelse. Du kan læse om de fysiske krav på forsvaret.dk
Træning til Forsvarets Fysiske Test (Niveau 1-5) – Se Krav
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte hos Overlæge Karsten Lindgaard på telefon 2027 5969.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 9. juli 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 29. Tiltrædelsestidspunkt 1. august eller hurtigst herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Sundhedskapacitet
I Forsvarets Sundhedskapacitet sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene; Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Forsvaret
Afdelingslæge Til Infirmeri Sydjylland Ved Forsvarets Sundhedskapacitet
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem klinisk medicin, sundhedsfaglig rådgivning og operative o…
Full Time | Syd-og sønderjylland, Denmark
Apply 2 days, 17 hours ago