Find Your Next Job
Systemadministrator Til Kmd Nexus
Posted on July 26, 2025
- Kolding, Denmark
- No Salary information.
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Vil du sammen med et stærkt team både drifte og udvikle KMD Nexus i en kommune, hvor vi har stærke værdier og høje digitale ambitioner?
Digitalisering og Systemadministration i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen søger systemadministrator til KMD Nexus med personlig gennemslagskraft og lyst til at arbejde med digitalisering af processer og arbejdsgange.
I Kolding arbejder vi med borgerens centrum – og i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen (SSF) har vi valgt at gøre det helt konkret med visionen:
Selvværd og sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.
Det er en vision, du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:
- Tal et sprog alle mennesker forstår
- Alt inden for din radar er dit ansvar
- Det er borgerens plan/aftale
- Sæt fællesskabet i spil
- Gå borgeren i møde
Din rolle og dine opgaver
Vi søger en systemadministrator, der kan drifte, supportere og udvikle systemet i tæt samspil med dit team, organisationens superbrugere og især driftsorganisationen. Du bliver en del af Digitalisering og Systemadministration i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen. Vi arbejder tæt sammen og sætter både trivsel og faglighed højt. Vores tilgang er helhedsorienteret – vi er til for driften. Derfor skal vores digitale løsninger altid tage udgangspunkt i at understøtte kerneopgaven. Vi prioriterer refleksion, struktur og åben kommunikation
Vi samarbejder tværgående i kommunen på både social-, sundheds- og seniorområdet. Du får en central rolle i arbejdet med digital understøttelse på tværs af hele organisationen, hvor dine opgaver blandt andet vil være:
- at være en del af den daglige og løbende support af Nexus, hvor du vil være i tæt dialog med driftsorganisationen om hvordan Nexus bedst understøtter den daglige opgaveløsning
- arbejde tværfagligt i Kolding Kommune med at understøtte driften i Nexus både på Socialområdet, Sundhedsområdet og Seniorområdet. Opgaverne skal løses i samarbejde med kollegaer, konsulenter, ledere og driften.
- implementering af Nexus på socialområdet, som er en af vores nye opgaver
- at understøtte udvikling og implementering af nye funktioner og ændringer i KMD Nexus, herunder også sikre at der er udarbejde relevante og opdaterede vejledninger og afholdes undervisning i disse
- at sikre løbende opdatering og vedligehold af systemet i overensstemmelse med Nexus-standard og at disse kommunikeres ud til driftsorganisationen
- at sikre dokumentation, struktur og kvalitet i processerne, der bedste muligt understøtte kolleger i både drift og udvikling
Din profil
Vi forestiller os, at du har en stærk administrativ, social- eller sundhedsfaglig baggrund (fx. pædagog, ergo) kombineret med solid erfaring med KMD Nexus eller et lignende fagsystem. Du arbejder struktureret, har et godt overblik og er en stærk kommunikator, der kan omsætte faglige behov til digitale løsninger.
Vi ser gerne, at du:
- har arbejdet med digitalisering og systemadministration i en kommunal kontekst
- kender socialområdet, da vi står overfor en implementering af området til Nexus.
- har erfaring med analyse og udvikling af arbejdsgange
- kan facilitere møder og undervise i Nexus
- er stærk relationelt, ansvarlig og opsøgende – og har let ved at arbejde i krydsfeltet mellem drift, teknik og driftsorganisation
- trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker, der har forskellige fagligheder og tilsvarende forskellige grader af IT-forståelse
Løn- og ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 37 timer pr. uge med fleksibel arbejdstid
- Du får mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale og adgang til personalegoder som sundhedsordning, motionscenter og ferieboligordning
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse i forhold til dine kvalifikationer
Interesseret?
Vi glæder os til at byde en kollega velkommen der – ligesom os – brænder for at skabe værdi med stærke digitale løsninger for både borgere og medarbejdere.
Du kan læse mere om visionen Selvværd og Sammenhæng her.
Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af sekretariatet Louise Kvisgaard Brandt på 23 39 32 69.
Ansøgningsfrist er søndag d. 17. august 2025
Vi afholder samtaler d. 21. og 25. august, og giver hurtigt besked, hvis du indkaldes.
Du søger stillingen via Kolding Kommunes rekrutteringssystem – klik på "", og husk at vedhæfte CV og relevante bilag.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!