Find Your Next Job
Tandplejer Til Center For Tandpleje I Odense Kommune
Posted on Oct. 20, 2025
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Center for Tandpleje søger en dygtig og motiveret tandplejer, der sammen med os vil være med til at gøre en forskel for børn, unge og ældres tandsundheden i Odense Kommune.
Stillingen er som udgangspunkt med opgaver i Omsorgstandplejen som omfatter ca. 1.300 ældre borgere fra Odense Kommune.
Behandlingen af borgerne foregår både i borgerens eget hjem, på plejecentre i kommunen og i Omsorgstandplejens store og moderne klinikfaciliteter på Grønløkkevej 30 i Odense C.
Som ansat i Omsorgstandplejen kommer du til at arbejde med alle tandplejerens kerneopgaver, og du vil have fast assistance af en klinikassistent. Der vil også være rig lejlighed til at arbejde på delegation.
Dine opgaver vil omfatte selvstændige kliniske opgaver omkring undersøgelser og behandlingsplanlægning, sundhedsfremmende og forebyggende tandpleje samt delegerede opgaver. Som tandplejer i Center for Tandpleje bliver du desuden del af et stort internt netværk af fagligt erfarne og dygtige tandplejere. I Voksentandplejen som samler Omsorgs- og Specialtandplejen er vi et team på 25 engagerede medarbejdere.
Som del af Center for Tandpleje finder du også børne- og ungetandplejen. Alt efter dine faglige kompetencer og interesseområder er der også mulighed for at lægge dele af ansættelsen her.
Vi lægger vægt på:
- Et højt fagligt niveau med fokus på kerneopgaven
- Relevante opgaver, hvor dine kompetencer kommer i spil
- Mulighed for udvikling og læring i et engageret arbejdsfællesskab
- En professionel og kvalitetsbevidst arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
Om dig
- Du er uddannet tandplejer og har et fagligt opdateret fundament
- Du motiveres af den brede borgerkontakt i den kommunale tandpleje
- Du er anerkendende i din tilgang til patienter, pårørende og kollegaer og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat. Stillingen er på 4-5 dage om ugen med tiltrædelse pr den 1. marts 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os:Britta Eriksen, Leder af Voksentandplejen på tlf. 65 51 55 06 eller beri@odense.dk.
Læs mere om Center for Tandpleje på www.odensetandpleje.dk
Det praktiske
Ansøgningsfrist den 4. januar 2026. Samtaler afholdes den 14. januar 2026.Vedhæft venligst relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.
Om Center for Tandpleje
Center for Tandpleje er pr. 1. januar 2026 del af Børn og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vii alt ca. 200 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne. Børne- og Ungetandplejen foregår på 7 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense.Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.
SØG STILLING
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Odense Kommune
Klinikassistent Til Børne- Og Ungetandplejen I Odense Kommune
Center for Tandpleje i Odense Kommune har brug for flere dygtige hænder på holdet. Til …
Full Time | Odense, Denmark
Apply 1 month, 3 weeks ago
Odense Kommune
Klinikassistentelever Til Center For Tandpleje I Odense
Center for Tandpleje i Odense søger klinikassistentelever med start den 15. januar 2026. Om…
Full Time | Odense, Denmark
Apply 2 months, 2 weeks ago