Find Your Next Job
Teamkoordinator For Livredderne Søges Til Helsingørs Nye Svømmearena
Posted on Sept. 5, 2025
- Helsingør, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Helsingør nye Svømmearena åbner i to etaper i efteråret 2025 og foråret 2026 og bliver et af Sjællands største svømmebade med seks bassiner, wellness, lokaler til aktiv livsstil samt moderne mødefaciliteter. Vi forventer op mod 400.000 gæster årligt.
Vi søger en teamkoordinator, der med overblik og struktur kan lede livredderteamets opgaveløsning inden for sikkerhed, renhold, undervisning og værtskab.
Dit ansvar og dine opgaver
Du får ansvar for at sikre fremdrift og koordinering i livredderteamets daglige arbejde. Stillingen kræver struktur, overblik og evnen til at arbejde disciplineret – både med din egen tid og i koordineringen af teamets ressourcer.
Du skal kunne motivere livredderne, sætte tydelige rammer for opgaverne og gå forrest, når det kræves. Samtidig forventes det, at du samarbejder konstruktivt med kolleger på tværs af teams og med ledelsen.
Dine hovedområder bliver:
- Sikkerhed og opsyn: Du sikrer tryghed i og omkring bassinerne og har kendskab til erhvervslivredderprøver, beredskabsplaner og sikkerhed på større anlæg.
- Rengøring og rundering: Du udvikler og implementerer svømmearenaens rengøringsplan og sikrer, at opgaverne løses struktureret og ensartet på tværs af teamet. Dit ansvar er, at gæsterne møder et rent og indbydende svømmebad hver dag.
- Værtskab og aktiviteter: Du og teamet skaber gode oplevelser gennem lettere undervisning, saunagus og aktiviteter, der skaber liv og fællesskab i arenaen. Du skal sammen med eksterne partnere klæde livredderne på til opgaven og sikre en høj kvalitet i gæsteoplevelsen.
På sigt forventer vi, at du får en kollega i rollen som teamkoordinator, og sammen skal I opbygge et stærkt makkerskab med fælles ansvar for livredderteamets opgaveløsning. Vi ser det som en styrke, at I kan supplere hinanden både fagligt og organisatorisk – og skabe en hverdag præget af samarbejde, tydelig struktur og høj kvalitet.
Du refererer til svømmearenaens leder og er en del af svømmearenaens gruppe af teamkoordinatorer.
Er det her dig?
Du har gerne erfaring fra svømmebade eller lignende miljøer og har arbejdet med koordinering og teamledelse. Du tager initiativ, arbejder selvstændigt og skaber resultater i samarbejde med andre.
Dine kolleger vil have brug for tydelig instruktion, og vi forventer, at du kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og i praksis. Du ved, at et positivt og professionelt samarbejde i organisationen skabes gennem tydelige rammer for opgaveløsningen, klare forventninger og løbende dialog. Du sætter pris på at arbejde sammen med kolleger med mangeartede baggrunde, og du har lyst til at bidrage til et fællesskab, hvor faglighed og ansvarlighed går hånd i hånd.
Vi tager samarbejde på tværs af organisationen seriøst og forventer, at du bidrager aktivt med input og viden, som udvikler organisationen.
Du taler og skriver dansk og har et digitalt mindset, da Helsingør Svømmearena implementerer nye digitale løsninger – vi hjælper dig godt i gang med nye systemer til adgangskontrol, livredning og vagtplanlægning.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst. Du ansættes på fuld tid svarende til 37 timer om ugen. Vores svømmeanlæg er åbent i både dag- og aftentimerne samt i weekenderne, så det er vigtigt, at du er indstillet på skiftende arbejdstider, som i udgangspunktet vil være i tidsrummet kl. 06-22.00 på hverdage og i weekenden mellem kl. 08-18.00.
Vi ønsker stillingen besat 1. november 2025 eller tidligst muligt efter fælles aftale. Vi indhenter straffeattest, børneattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
For mere information om stillingen bedes du kontakte Peter Bække Olesen, leder af Helsingør Svømmearena på tlf. 4186 9539 eller mail: pebol@helsingor.dk
Søg via linket senest 23.september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. og 26.september. Eventuel anden samtale afholdes 29.september.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!