Find Your Next Job
Teamkoordinator Til Drift Og Vedligehold Af Fjernvarmenet
Posted on Nov. 10, 2025
- Glostrup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du maskinmester eller lignende, og vil du koordinere opgaver for et gravesjak og hjælpe med at holde et højt vedligeholdsniveau på vores fjernvarmenet? Så er det dig, vi leder efter som teamkoordinator.
Du bliver en del af afdelingen Distribution, hvor vi arbejder med drift og vedligehold af fjernvarmenettet, herunder reparationer på selve ledningsnettet og på varmevekslercentraler, pumpestationer osv. Din opgave bliver at koordinere opgaver for gravesjakket, være tovholder for udbedring af lækager og hjælpe de øvrige kolleger i Distribution med at holde et højt vedligeholdsniveau.
Du bliver del af et sammensat og erfarent team, hvor alles forskelligheder kommer i spil. Samtidig får du mulighed for at opbygge kendskab til et unikt fjernvarmenet og senere avancere til ledende stillinger.
Maskinmester med fjernvarmeerfaring
Du er enten maskinmester eller har en tilsvarende baggrund suppleret med erfaring fra arbejde med og på fjernvarmenet. Du har kørekort i kategori B, og så ønsker vi os, at du har:
- relevant erfaring fra bygge- og anlægsbranchen
- er erfaren IT-bruger
- gennemført kurset ’Vejen som arbejdsplads’ og ’VEJ-EU trin 1 og 2’ - eller er villig til at tage kurserne
- Har analytiske egenskaber
Som person er det vigtigt, at du kan bevare en rolig adfærd i pressede situationer og være handlekraftig, når der skal tages beslutninger.
Vi arbejder som et hold, så du skal have gode samarbejdsevner, humor og kunne arbejde med forskellige typer af kolleger.
Bliv teamkoordinator for drift og vedligehold
Vi er 17 medarbejdere med forskellige tekniske baggrunde (smede, elektrikere, VVS-teknikere, gravefolk og maskinmestre) og en administrativ medarbejder.
Vi tilbyder dig en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen, og med en attraktiv pensionsordning. Vi har en god kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Er du interesseret?
Så send ansøgning og CV senest mandag 24. november 2025, og gerne før, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse 1. januar 2026.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Gavino Congiatta på telefon 24 43 63 59 (man-fre kl. 8-13) eller teamkoordinator Kim Schroeder på telefon 40 90 59 32 (man-tors. 8-13.)
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vores fineste opgave er at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!