Find Your Next Job
Techcollege Søger Ambitiøs Uddannelsesdirektør Med Ansvar For Eud Og Eux
Posted on May 5, 2026
- Aalborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du stå i spidsen for udviklingen af vores erhvervsuddannelser og være med til at forme fremtidens faglærte i tæt samspil med elever, medarbejdere, erhvervsliv og direktion?
Techcollege er midt i en ambitiøs udvikling, hvor vi styrker kvaliteten og sammenhængen i vores uddannelser. Som uddannelsesdirektør med særligt ansvar for EUD og EUX bliver du en central drivkraft i denne udvikling og en del af et direktionsteam på fem.
Om Techcollege
Vi er ikke bare en uddannelsesinstitution – vi er et kraftcenter for faglighed. Gennem erhvervsuddannelser, gymnasium og efteruddannelse hjælper vi unge og voksne med at realisere deres potentiale og blive klar til fremtiden. Uddannelseslandskabet er i forandring, og kravene til kvalitet, relevans og gennemførelse er større end nogensinde. Det ser vi som en mulighed for at gøre en endnu større forskel for den enkelte elev, for virksomhederne og for samfundet. Vi tror på, at mennesker gør det godt, hvis de kan, og at trivsel, motivation og læring skabes i stærke fællesskaber.
Om rollen
Som uddannelsesdirektør får du det overordnede ansvar for EUD- og EUX-området i tæt samspil med en anden uddannelsesdirektør. Sammen skal I sikre en stærk faglig og strategisk udvikling af uddannelserne og skabe sammenhæng på tværs af organisationen.
Som del af direktionen bidrager du aktivt til den samlede strategiske ledelse af Techcollege, som i de kommende år står overfor store forandringer. Vi står blandt andet foran et nyt byggeri på Øster Uttrup Vej, et uddannelses- og institutionslandskab i forandring samt en kulturel bevægelse mod øget medledelse.
Du får en central rolle i at omsætte strategi til praksis og sikre høj kvalitet i uddannelserne både pædagogisk, organisatorisk og i samarbejdet med erhvervslivet.
Som uddannelsesdirektør får du fire uddannelseschefer, én administrationschef samt otte virksomhedskonsulenter i direkte reference og bliver overordnet ansvarlig for skolens Skoleoplæringscenter, Uddannelsesadministration og Erhvervsservice.
Som uddannelsesdirektør har du sammen med vores anden uddannelsesdirektør for EUD desuden det strategiske ansvar for efteruddannelses- og kursusaktiviteter.
Dine vigtigste opgaver som uddannelsesdirektør
Du får et strategisk og udviklingsmæssigt ansvar, hvor dine vigtigste opgaver bliver at:
- Udvikle og understøtte EUD- og EUX-området med fokus på kvalitet, gennemførelse og relevans - herunder pædagogisk udvikling og høj undervisningskvalitet
- Udvikle et stærkt lederteam og sætte fokus på lederudvikling, kultur og tværgående ledelse
- Udvikle organisationen mod en medledende og samarbejdende kultur, hvor der er fokus på trivsel og motivation
- Indgå aktivt i direktionens arbejde og bidrage til den samlede udvikling af Techcollege
- Styrke samarbejdet med erhvervslivet og brancherne og sikre uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans
- Bidrage til udviklingen af nye uddannelsestilbud og fleksible læringsformer
- Sikre sammenhæng mellem strategi, drift og udviklingsinitiativer.
Vi leder efter dig, som:
- Har solid ledelseserfaring fra uddannelsessektoren
- Har stærk strategisk forståelse og kan omsætte visioner til konkrete resultater
- Er en tydelig og inddragende leder, der skaber retning og følgeskab
- Har stærke samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation
- Har blik for både drift og udvikling og evner at balancere begge dele
- Trives i et miljø præget af høje ambitioner, forandring og engagement
- Arbejder med en medledende tilgang og tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Bliv en del af Techcollege
På Techcollege bliver du en del af en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads, hvor samarbejde, medledelse og udvikling er i højsædet. Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi værdsætter den unikke styrke, som hver kollega bidrager med. Vi har høje ambitioner for både vores medarbejdere, elever og kursister, og vi arbejder målrettet på at sikre faglig og personlig udvikling gennem stærke fællesskaber, som du skal have lyst til at være med til at skabe på tværs af organisationen.
Du kan læse med om Techcollege og vores strategi her: Værd at vide om TECHCOLLEGE
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i henhold til gældende Cirkulære af 30. juni 2025 om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner for undervisning og uddannelse på Børne- og Undervisningsministeriets område.
Arbejdsstedet er Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, men der må forventes mødeaktivitet både eksternt og på Techcolleges øvrige adresser.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail.
Ansøgningsfristen er søndag den 14. juni 2025 kl. 23.59
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi forventer at afholde 1. samtale 24. juni og 2. samtale 29. juni 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Samuelsen på tlf. 2526 6666 eller partner i Curia Torben Abildgaard på tlf. 4061 7022.
Startdato for stilling
1. august 2026Kontaktperson
- Søren Samuelsen
- ssa@techcollege.dk
Afdelingsnavn
DirektionTailor Your Resume for this Job
Share with Friends!