Find Your Next Job

Teknisk Personel Til Jordbaseret Luftforsvarssystem (Iris-T) Ved 3. Air Defence På Flyvestation Tirstrup

Posted on Sept. 8, 2026

  • Full Time

Teknisk Personel Til Jordbaseret Luftforsvarssystem (Iris-T) Ved 3. Air Defence På Flyvestation Tirstrup job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du arbejde med avanceret teknologi – og være med til at beskytte Danmark mod trusler fra luften?

Air Defence Wing (ADW) er Flyvevåbnets nye operative enhed, hvor vi opbygger Danmarks jordbaserede luftforsvar. Her bliver du en del af en kapacitet, der er afgørende for både national sikkerhed og NATO’s kollektive forsvar.

Vi bygger noget nyt – fra bunden. Det betyder, at du ikke bare får en stilling, men en mulighed for at være med til at forme, udvikle og drive en moderne, højteknologisk kapacitet.

ADW på Flyvestation Tirstrup vokser hurtigt og søger nye medarbejdere. Det drejer sig om faglærte stillinger af graden: FLKS/FOKS/FSPC/SG/OS/SSG.

I ADW bliver du en del af et miljø, hvor vi både opbygger kapaciteten og uddanner personerne – hvorfor der vil være gode muligheder for faglig udvikling og karriere.

Om os
Vi løser vores opgave, mens vi opbygger og styrker robustheden. Det kræver teknisk ekspertise, det nyeste udstyr og et stærkt professionelt fællesskab. Vi sikrer igennem uddannelse og træning, at vi er klar, når Danmark og vores allierede kalder.

ADW opbygges med pionerånd og omstillingsparathed. Vi arbejder hurtigt og professionelt – med ansvarlighed, hastighed og sikkerhed som fundament. Vi er samtidig en god, tryg og spændende arbejdsplads, samtidig med at vi leverer kampkraft.

Du kan læse mere om Air Defence Wing her: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/air-defence-wing/

Om stillingerne
Du bliver en del af et teknisk miljø, hvor du arbejder med drift, vedligeholdelse og udvikling af højteknologiske systemer.

Dine opgaver kan omfatte:

  • Fejlfinding og vedligeholdelse af systemkomponenter og køretøjer
  • Klargøring og deployering af systemer
  • Deltagelse i uddannelse og certificering på systemet
  • Driftsplanlægning

Stillingerne dækker blandt andet følgende funktioner, hvor vi søger både konstabler og befalingsmænd til en række stillinger, - nogle af dem har vi beskrevet her:

  • System vedligehold – vi søger ledere til systemværkstedet (M200) samt data, elektronik og kommunikationsteknikere (M112)
  • Mekanisk vedligehold – vi søger en leder af jordudstyrsværksteder (M200) samt jordudstyrsteknikere (M112)
  • Køretøjer – vi søger køreinstruktører (M200), mekanikere og kørselsassistenter (M112)
  • Driftsplanlæggere (M200)

Vi forventer, at du skal gennemføre en kortere systemuddannelse i samarbejde med leverandør, i starten af 2027. Tilsvarende vil der være mulighed for, at du kommer til at deltage i øvelsesaktivitet både herhjemme og i udlandet, sammen med danske og udenlandske enheder.

Vi tilbyder

  • En central rolle i opbygningen af Danmarks luftforsvar
  • Arbejde med avanceret teknologi på højt niveau
  • Specialiseret uddannelse og certificering
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • er teknisk faglært (fx elektronik, IT, mekanik, elektriker eller lign.)
  • har interesse for avancerede systemer og teknologi
  • arbejder struktureret og kan håndtere komplekse opgaver
  • trives i et miljø, hvor samarbejde er afgørende
  • kan sikkerhedsgodkendes til det nødvendige niveau
  • kan helbredsgodkendes til Niveau B

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret (alle værn)
  • har erfaring med teknisk drift
  • har arbejdet med systemintegration, netværk eller sensorsystemer

Ansættelsesvilkår

Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat.

For befalingsmandsgruppen:

Stillingen er en chefsergent-/seniorsergent-/oversergent-/sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

For konstabelgruppen:

Stillingen er en korporal-/konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på flyvestation Tirstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikael Brøns på telefon 7285 7610 eller på mail ADW-KTP-TFTIRSTRUP@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen på mail PKOM-KTP-STPFLV@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 30. september 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Fakta


Application due
30-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Østjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!