Find Your Next Job

Telekommunikationsingeniør Til Afdeling For Elektronisk Indhentning

Posted on May 13, 2026

  • Full Time

Telekommunikationsingeniør Til Afdeling For Elektronisk Indhentning job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for systemintegration og -design? Er du god til at forstå komplekse systemer? Så er du måske vores nye telekommunikationsingeniør, som skal være med til at udvikle og forbedre de indhentningssystemer, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bruger til at passe på Danmark.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil blive en del af afdelingen for elektronisk indhentning og vil arbejde tæt sammen med et team af dygtige udviklere og netværksspecialister samt med øvrige kolleger i afdelingen, der består af folk med mange forskellige kompetencer.

Dit primære fokusområde vil være udvikling, tilpasning og integration af FE’s indhentningssystemer, hvor dine primære opgaver vil være omkring konfiguration og management af netværkskomponenter i kæden. Hertil kommer implementering af unit tests, automatiske systemtests i Python og deployering i Docker-containere. FE’s SIGINT-systemer er under løbende udvikling, og du får derfor også en rolle i at undersøge og vælge ny teknologi til fremtidens løsninger.

SIGINT (Signals Intelligence) er en af de helt centrale kilder til de informationer FE indsamler, analyserer og videreformidler for at passe på Danmark og Danmarks interesser. SIGINT er elektronisk indhentning af forskellige typer af signaler, som dataoverførsler mellem computernetværk, telekommunikation osv.

SIGINT kræver store IT-systemer til at behandle det indhentede materiale og er teknisk komplekst. det skyldes, at mængden af kommunikation stiger med varsom hast, samtidig med at der hele tiden udvikles nye teknologier. Vi søger derfor en dygtig telekommunikatinsingeniør til et team af dedikeret medarbejdere, som udvikler systemer på området.

Du vil have en høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, og du kommer til at deltage i tværgående projekter med dygtige kollegaer fra tjenesten og i samarbejde med internationale partnere.

Vi tilbyder et motiverende arbejdsmiljø, hvor gode relationer og en uformel stemning vægtes højt, ligesom vi vægter at skabe gode betingelser for din faglige og personlige udvikling.

Du og din baggrund er vigtig
Du har en baggrund som telekommunikationsingeniør eller lignende, gerne med erfaring med transportnet og Ethernet, men er du nyuddannet er du også interessant.

Du har gerne kendskab til anvendte protokoller til internet- og netværksbaseret kommunikation, samt telekommunikation generelt. Du er fortrolig med administration af LINUX-systemer og har flair for integration i et komplekst systemlandskab. Du har interesse for netværk og IT-arkitektur. Du arbejder selvstændigt, har lyst og evne til at sætte dig ind i komplicerede, tekniske løsninger og formår at skabe overblik.

Du er energisk og ambitiøs med en evne til at stille skarpt på og prioritere udfordringerne i opgaveløsningen. Du er samtidig en holdspiller, som gerne tager initiativ til at udveksle idéer og sparre med dine kolleger, ligesom du forstår målrettet at formidle din tekniske viden til kolleger med vidt forskellige faglige baggrunde.

Vi ser gerne at du har disse faglige kompetencer:

  • Ethernet
  • Kendskab til netværk og IT-arkitektur
  • Telekommunikation (Internet og netværksbaseret kommunikation)
  • OTN
  • Python

Samt har kendskab til flere af følgende:

  • Linux shell scripts
  • Grafana og Prometheus
  • Kubernetes
  • Databasekendskab
  • Docker
  • P4 (Programming Protocol-independent Packet Processors)

Du er endvidere god til at formulere dig på dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Arbjdssted vil være i Dragør.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og gerne uddannlsesbeviser via stillingsopslaget, senest den 7. juni 2026.

Vi stiler mod en ansættelse fra 1. september 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner 23269@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!