Find Your Next Job
Region Nordjylland
Tilkaldevikar Til Sødisbakke Med Pædagogisk Og Omsorgs Interesse
Posted on Nov. 26, 2024
- Mariager, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Sødisbakke mangler løbende tilkaldevikarer til de pædagogiske afdelinger.
Har du lyst til og gerne erfaring med pædagogisk og omsorgsarbejde - ser vi gerne en ansøgning fra dig.
Sødisbakke' s målgruppe er primært voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, hvoraf flere har psykiske og/eller neurologiske tillægshandicap (autisme, psykotiske træk, epilepsi) ligesom nogle beboere har behov for særlig pleje og omsorg. Derudover har vi beboere som har en dom til anbringelse, tilsyn eller hvor de udviser en adfærd, som gør, at de vurderes som kriminalitetstruede.
Sødisbakke har flere pædagogiske afdelinger som du kan læse mere om på vores hjemmeside www.sodisbakke.rn.dk
Hvis du bliver kontaktet på baggrund af din ansøgning, vil der være tale om ansættelse som timelønnet tilkald - eller meget kortvarige vikariater.
Der kan være vagter både dag, aften og nat - samt weekend.
Løn og ansættelses vilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi har løbende behov for nye medarbejdere, og vi gemmer din ansøgning i 6 måneder, hvorefter den slettes.
Du vil få kvittering for modtagelse af din ansøgning, men vil ellers kun blive kontaktet, hvis nærmere samtale er aktuel.
Det er en fordel hvis du har kørekort B og adgang til eget transportmiddel, da de offentlige transportmuligheder er begrænsede.
_________________________________________________________________________
Om Sødisbakke
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig leverandør af viden og pædagogiske metoder til 550 medarbejdere fordelt på flere pædagogiske afdelinger og fire serviceafdelinger.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
ARBEJDSSTED:
Specialsektoren
ADRESSE:
Sødisbakke
Havndalvej 7 - 9
9550 Mariager
ARBEJDSTID:
Deltid under 21 timer
VARIGHED:
Vikariat
ANSØGNINGSFRIST:
30. november 2024
TILTRÆDELSE:
01. december 2024
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!