Find Your Next Job

KAB KAB

Tilmeld Dig Vores Jobagent

Posted on June 13, 2025

  • Part Time

Tilmeld Dig Vores Jobagent

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Studentermedhjælper til KAB's udlejningsteam

Leder du efter et spændende studiejob i København med en masse forskelligartede opgaver? Er du løsningsorienteret og har du flair for struktur og kommunikation? Så er jobbet som studentermedhjælper i KAB lige noget for dig.

Om stillingen
Vi har brug for en studentermedhjælper til vores udlejningsteam, hvor høj service og ansvar er i højsædet. Du kommer til at arbejde i et miljø kendetegnet af administrative opgaver med en selvstændig arbejdstilrettelæggelse, god faglig sparring og dygtige og ansvarsbevidste kolleger.

Udlejning er en udfordrende nøgleopgave, som vi løser for de almene boligorganisationer i KAB-Fællesskabet i en sektor, der har stor samfundsmæssig bevågenhed.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overblik og struktur over tidsbegrænsede udlejninger
  • Mærkning af boliger til genhusning
  • Bistå udlejningsmedarbejderne med udarbejdelse af midlertidige lejekontrakter
  • Arbejde med data og strukturere data
  • Ad hoc-opgaver
  • Vi kan aftale andre opgaver afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Hvem er du?
Vi leder efter en nysgerrig og engageret studerende og ser gerne du er på 2. året af din uddannelse, men vigtigst af alt er, at du har lyst til at lære og bidrage. Du har indtil nu godt i gang med dine studier, du arbejder struktureret, især når det gælder data og skriftlig formidling, og du har sans for detaljen. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til nye opgaver. Det er en fordel, hvis du hurtigt kan danne overblik og har mod på at kaste dig over forskellige opgaver - store som små.

Vi tilbyder
Udlejning hører under Center for Boligservice. Centeret består af ca. 65 medarbejdere opdelt i grupper og teams med forskelligartede arbejdsopgaver inden for bl.a. udlejning, huslejeopkrævning, flytteopgørelser og restancer.

Du får din gang i KAB’s kontorhus på Enghavevej. Her er rart at være, og der vil være mulighed for deltagelse i diverse sociale arrangementer.

Arbejdstid og tiltrædelse
Tiltrædelse er snarest muligt. Du har mulighed for at tilrettelægge dine 12-15 arbejdstimer om ugen fleksibelt, så det passer både i forhold til skema og eksamen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem BL – Boligselskabernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Helle Christensen på mail hch@kab-bolig.dk

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 15. juli 2025. Startdato er den 1. september 2025 eller gerne tidligere, hvis muligt. Skynd dig at sende en kort, motiveret ansøgning, da vi holder ansættelsessamtaler løbende. Du skal ansøge via nedenstående link.

Arbejdssted
KAB, Enghavevej 81, 2450 København SV.

Kort om KAB
KAB er en professionel administrator af bl.a. alment boligbyggeri og leverer en lang række relaterede ydelser til mere end 70.000 lejemål i hovedstadsområdet. KAB arbejder for bæredygtige løsninger og for at sætte nye dagsordener, der skaber værdi for både samfundet, boligorganisationerne og beboerne.

Ansøg

Del i dit netværk

Frist:
15-07-2025, 16:59
Ønsket startdato:
01-09-2025
Afdeling:
Udlejning
Stillingstype:
Deltid
Kontaktperson:
Helle Christensen
Teamchef


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!